Indvandrere har været afgørende for vild arbejdsmarkedsrekord

Det danske arbejdsmarked blomstrer som aldrig før, men det er ikke en rekord med pæredanske rødder.

Det er en kendt historie, at fremgangen i vid udstrækning skyldes udenlandsk arbejdskraft. Men en ny analyse fra Dansk Metal kaster nu lys over, hvor stor en rolle ikkevestlige indvandrere har spillet. Og det er ikke en birolle.

»Man kan nemt få indtrykket af, at det er dansk arbejdskraft, som er årsagen til rekorden. Men den har kun kunnet lade sig gøre på grund af indvandrere. Både fra vestlige og ikkevestlige lande,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

I analysen har Dansk Metal zoomet ind på udviklingen det seneste år. Her er beskæftigelsen steget med ca. 33.400 personer, og ikkevestlige indvandrere har drevet ca. halvdelen af denne fremgang i beskæftigelsen.

»Jeg tror, at alle kan huske flygtningekrisen i 2015 og bekymringerne for, hvordan det ville gå. Der er fortsat lang vej igen, men tilknytningen til arbejdsmarkedet er blevet meget bedre, og det skal vi glæde os over,« siger Erik Bjørsted.

I gruppen af ikkevestlige indvandrere finder man ukrainere, som er flygtet fra krigen, men ser man bort fra dem, har ikkevestlige indvandrere fortsat stået for 39 pct. af fremgangen. Omvendt har danskere trukket ca. 20 pct. af fremgangen.

»Det fortæller også lidt om den underliggende demografiske udfordring, vi har på det danske arbejdsmarked. Vi bliver simpelthen færre og færre danskere i den arbejdsdygtige alder,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Vurderingen fra Dansk Metals cheføkonom er, at de milde økonomiske vinde, som er blæst ind over Danmark i de seneste år – hvis man ser bort fra coronapandemien – har været en drivkraft i forhold til at få ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere i arbejde.

»Jeg tror, det har fået flere ind på arbejdsmarkedet. Og så skete der noget efter corona, hvor mange af poderne havde ikkevestlig baggrund. Det viste sig at være en god trædesten for dem i forhold til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Erik Bjørsted.

Virksomhedernes higen efter arbejdskraft de seneste år har været afgørende for de ikkevestlige indvandreres tilgang på arbejdsmarkedet, fremhæver Trine Rask Thomsen, der er seniorkonsulent i videnshuset Cabi.

Hun har i 23 år hjulpet virksomheder med at ansætte udsatte borgere.

»Nu er virksomhederne begyndt at åbne dørene, for hvis de skal have de nødvendige hænder, så er de nødt til at kigge på en bred vifte af mulige medarbejdere,« siger Trine Rask Thomsen.

Tidligere har arbejdsgiverne ellers haft en tendens til at ansætte medarbejdere, der ligner dem selv, forklarer hun og henviser til flere undersøgelser.

»Når man så har åbnet døren for én, der ikke ligner en selv, så bliver det nemmere at tage den næste og næste ind,« siger seniorkonsulenten.

Helt konkret oplever Trine Rask Thomsen, at det øgede fokus på fleksibilitet på arbejdspladsen har haft betydning for indvandrerne. Ligesom det har haft det for seniorerne og neurodivergente.

»Det er ikke raketvidenskab at ansætte denne gruppe. Den kræver mange af de samme ting som de andre grupper, man forsøger at få ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Selvom de ikkevestlige indvandrere har spillet en afgørende rolle i forhold til den danske beskæftigelsesrekord, vokser træerne ikke ind i himlen. Denne gruppes beskæftigelsesgrad ligger fortsat et stykke under personer med dansk herkomst, viser analysen.

Der ligger et kæmpe potentiale her, lyder det fra Dansk Metal. For hvis ikkevestlige indvandrere kommer op på den samme beskæftigelsesgrad som personer med dansk herkomst, vil det svare til en stigning i beskæftigelsen på flere end 51.000 personer. Det vil samtidig forbedre de offentlige finanser med ca. 15 mia. kr.

Vejen hertil er belagt med uddannelse, lyder opfordringen.

»For mig at se er det den bedste vej til at sikre, at endnu flere kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Og det har vi brug for,« siger Erik Bjørsted.

Hvis det skal lykkes at hæve beskæftigelsesgraden, kræver det også, at kommunerne og virksomhederne spiller sammen, mener Trine Rask Thomsen.

»Mange ikkevestlige indvandrere har ikke det store kendskab til det danske arbejdsmarked, for de har ikke et særlig stort netværk. Derfor er det vigtigt, at kommunerne bruger deres viden til at guide dem i den rigtige retning. Og så kan de også hjælpe med de udfordringer, der kan være undervejs i ansættelsen,« siger hun.