Fortsæt til indhold

Tommy Ahlers vil fejre fiaskoerne: ATP »burde få en præmie« for tabte pensionsmilliarder

Hvis Danmark skal op blandt de største iværksætternationer, kræver det, at man risikerer mere, mener Tommy Ahlers. EIFO har egentlig musklerne til netop det, men tager stadig bestik af det nuværende marked.

Det mest dræbende for iværksætteri er at lade sig skræmme af mislykkede investeringer, mener Tommy Ahlers. Foto: Gregers Tycho
Økonomi

Tommy Ahlers har det tvetydigt med den seneste udvikling i det danske iværksættermiljø.

Det varmer hans hjerte, at 2025 har kurs mod at kunne blive det første år med fremgang i antallet af nystartede virksomheder siden coronatiden.

»Men,« siger den tidligere minister og serieiværksætter:

»Hvis Danmark vil op i superligaen, skal vi turde tænke virkelig stort hver eneste gang, vi går i gang med noget, i stedet for at klappe, når der kommer et købstilbud på en halv milliard, eller når man har nået de første 100 mio. kr. i omsætning.«

Faktisk klapper han i stedet i hænderne over, at ATP investerede over 2 mia. pensionskroner i Northvolt, selvom alle pengene gik op i røg.

»De burde få en præmie for at løbe den risiko. Og jeg ved godt, at vi ikke er vant til at give præmier for, at nogen har tabt et par mia. kr., men det burde de, for det er et udtryk for, at de turde løbe en kalkuleret risiko,« siger Tommy Ahlers.