Oliekrise kan betyde farvel til Trumps ønske om lavere renter
Højere oliepriser medfører inflation, og derfor kan olieprisens massive prishop gøre det endnu sværere for Trump at få centralbanken til at sætte renten ned.
Den amerikanske præsident Trump har det seneste år kæmpet med næb og kløer for at få centralbanken Fed til at sætte renten ned.
Præsidenten har kaldt centralbankchefen for alverdens øgenavne og truet ham med en fyreseddel, fordi han ikke ville makke ret og sætte renten ned. Men med krigen i Iran kan Trump nu have spændt ben for sig selv, for de eksploderende oliepriser vil på længere sigt skabe inflation, og det betyder som regel stigende - ikke faldende - renter, påpeger Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital.


