Fortsæt til indhold

Kraftige rentestigninger verden over får alarmklokkerne til at ringe

Nervøsiteten breder sig i obligationsmarkedet, hvor en stigende skepsis i forhold til USA's astronomiske statsgæld og en voksende ubalance mellem udbud og efterspørgsel har fået renterne til at stige kraftigt verden over.

Økonomi

På verdensplan har nervøsiteten bredt sig i obligationsmarkedet, hvor investorerne i stigende grad har vendt lange statsobligationer ryggen.

Fra New York over Paris til Tokyo er de 30-årige statsobligationsrenter steget dramatisk til niveauer, som ikke er set i årtier – og det risikerer i sidste ende at få dystre konsekvenser for økonomien og aktiemarkedet.

»Vi står lidt i ”the perfect storm”,« fortæller Lars Christensen, som er selvstændig økonom med over 30 års erfaring inden for international økonomi og medstifter af analyse- og rådgivningsvirksomheden Paice.

»Lige nu er det amerikanske aktiemarked meget, meget dyrt, og det er klart, at det øger risikoen for, at der kommer en kraftig korrektion, når renterne bare fortsætter med at stige, som de har gjort,« fortsætter han.

Konflikten i Mellemøsten og de stigende energipriser virker måske som den mest nærliggende årsag til de verdensomspændende rentestigninger.

Men ifølge Lars Christensen er USA epicentret for stormen.

Her rundede den 30-årige statsobligationsrente nylig 5,3 pct. Så langt oppe har den ikke været siden 2007.

Flere kræfter har ifølge Lars Christensen skabt en øget ubalance mellem udbud og efterspørgsel på obligationsmarkedet og sendt renterne til tops.

Artiklens emner
Amerikansk økonomi
Danske Bank