Fredagens aktier: Optur til Vestas og rekord til Mærsk i grønt C25
Det danske eliteindeks lukkede i plus fredag og trodsede dermed en stime på syv handelsdage i streg i rødt, hjulpet på vej af højt humør hos Vestas efter stor ordre, mens Mærsks B-aktie steg til rekord.
Med til at løfte humøret var også en skuffende amerikansk jobrapport, der styrkede forventningerne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil holde sig fra renten ved mødet i oktober.
Det danske eliteindeks steg 1,4 pct. til 1819,12. For ugen endte det dog med et samlet fald på 1 pct., efter at aktierne særligt torsdag faldt med 1,7 pct.

