»Det er et tveægget sværd«: Danmarks store succes har gjort os mere sårbare
De seneste års fremgang i den danske økonomi bygger bl.a. på en større afhængighed af USA. Den danske eksport til verdens største økonomi er samtidig blevet mere koncentreret om et mindre antal eksporterende virksomheder. Det har gjort Danmark mere sårbar, lyder det fra Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden.
Hvad ville der ske, hvis der fra den ene dag til den anden blev lukket ned for den danske eksport til USA?
Dette og to andre ekstreme scenarier har Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden, i de seneste år brugt tid på. De bliver nemlig brugt til at illustrere, hvor sårbar den danske økonomi er i en verden, hvor globaliseringen har slået bak.




