Thorning glæder sig over bedre væksttal
Det er dog for tidligt at sige, om regeringens vækstskøn for 2014 holder.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) glæder sig over dagens reviderede vækstskøn, der viser, at Danmark alligevel ikke var i recession i andet kvartal i år, men fik en beskeden vækst.
”Vi er meget glade for at det stille og roligt ser bedre ud. Det går for langsomt, men det går bedre , og det er jeg selvfølgelig tilfeds med,” lød det fra Helle Thorning-Schmidt, da hun ankom til Dansk Industris topmøde i Forum i København for kort tid siden.
Det er dog for tidligt at sige, om regeringen vil revidere sit vækstskøn i den næste økonomiske redegørelse, som kommer til december. Det åbnede økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) for, da de negative væksttal kom frem tidligere på måneden.
”Vi er meget galde for de tal, der er kommet nu, og vi har givet vores bedste væsktskøn, og så må vi jo se, hvordan det skrider frem,” siger Helle Thorning-Schmidt.

