Europas gældsbjerg voksede
Nye tal fra Eurostat viser, at Europas gæld ikke er blevet mindre. Tværtimod.
Det europæiske bjerg af gæld er fortsat med at vokse.
Det viser en ny opgørelse fra EU's statistikkontor, Eurostat over gældstrykket i dels eurozonen og dels de 28 EU-lande i 2013.
Samlet set landede gælden i eurozonen på 90,9 pct. målt i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), mens EU nåede et gældsniveau på 85,4 pct.
"Det fulde økonomiske råderum blev således brugt i 2013, må vi konstatere. Ligesom, at gælden i høj grad er en drillepind i forhold til at finde plads til yderligere ekspansion," skriver cheføkonom i Tænketanken Europa Mikkel Høegh i en kommentar.
Der er tale om en ny opgørelsesmetode, som Eurostat har taget i brug.
Den viser, at gælden er steget ufortrødent i landene siden 2010. Dengang udgjorde gælden "blot" 83,7 pct. af BNP i Eurozonen og 78,2 pct. i EU28, men de tal er altså vokset uden afbrydelse siden da.
Værst står det ikke overraskende til i Grækenland, der trods flere reformer og international hjælp forsat er noteret for en gældspukkel svarende til 174,9 pct. af BNP.
Mere bekymrende er det måske, at eurozonens tredjestørste økonomi, den italienske, slæber rundt på en gæld, der svarer til 127,9 pct. af BNP.
Dansk økonomi ligger nogenlunde stabilt på 45 pct., hvilket nationen omtrent har gjort de seneste tre år.
Dermed er Danmark ikke på den post i karambolage med EU-kravet om en gæld på maksimalt 60 pct. Det er til gengæld 16 andre lande.
Udfordringen har man hidtil løst ved at stille krav om reformer som en modydelse for en genopretningsperiode, hvor større underskud tolereres, og det har ikke været uden effekt.
Siden 2010 er budgetunderskuddet målt i forhold til BNP i EU-landene faldet fra -6,4 pct. til -3,2 pct. i 2013, mens Eurozonen har gennemgået en lignende udvikling (-6,1 pct. til -2,9 pct.)
Desværre ser de europæiske økonomier ud til igen at blive ramt af en afmatning og i flere lande en ødelæggende deflation.
"Det kalder på handling. Den Europæiske Centralbank har i nogen tid råbt vagt i gevær, men nu synes nøgletallene at bide sig fast. Handler man ikke, kan Europa havne i den japanske syge, hvis vi efterhånden ikke må konstatere, at det er der, vi er," mener Mikkel Høegh.