Økonomi

Tyske BNP-tal skuffer

Investeringerne trækker ned, mens privatforbruget udvikler sig positivt.

Artiklens øverste billede
Især de tyske investeringer skuffede i tredje kvartal.

Efter fremgang i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014 tager tysk økonomi sig nu en pause.

Til gengæld vil en svækkelse af euroen og en fortsat lav oliepris sætte mere fart i tysk økonom næste år.

Det vurderer økonom Lisette Rosenbeck fra Nykredit på baggrund af nye tal for det tyske bruttonationalprodukt.

Hun kalder udviklingen for tredje kvartal i Tyskland skuffende. Det tyske BNP steg med kun 0,1 pct. i kvartalet.

»Det er især investeringerne, der skuffer med et fald på 0,9 pct. Det største fald var der i materielinvesteringer med 2,3 pct. Investeringer er meget konjunkturfølsomme, og faldet skal først og fremmest set i lyset af konflikten mellem Rusland og Ukraine/Vesten. Samtidig er der fortsat krisestemning i Frankrig og Italien, og det smitter også af på den tyske afsætning til disse lande,« forklarer Lisette Rosenbeck.

Til gengæld betegner hun det som positivt, at privatforbruget i Tyskland steg med 0,7 pct. i kvartalet.

»Det skyldes, at det tyske arbejdsmarked har det godt med lav ledighed. Samtidig er der indgået en aftale om mindsteløn fra næste år. Det vil også være med til at hæve privatforbruget som følge af reallønsfremgang, selv om der måske vil være ansatte, som kan se frem til at blive afskediget som følge af højere løn,« vurderer Lisette Rosenbeck.

Et øget privatforbrug i Tyskland vil efter hendes vurdering også have en positiv afsmitning for danske virksomheder - eksempelvis inden for fødevarebranchen.

Men lige nu holder den tyske økonomi pause.

»Som følge af Rusland/Ukraine-konflikten er den tyske eksport til Rusland hårdt ramt. Det samme er tyske virksomheders investeringer i Rusland. Virksomhederne overvejer nu, om de skal fortsætte investeringerne eller vente,« forklarer Lisette Rosenbeck.

De faldende investeringer er også her og nu en hæmsko for at få mere gang i den danske industrieksport til Tyskland.

Alligevel forventer økonom en positiv vækst frem mod årsskiftet og især efter årsskiftet. Det skyldes en svækket euro i forhold til dollar og udsigten til en fortsat lav oliepris.

»Forholdet mellem dollar og euro begyndte at tippe for et halvt års tid siden, og vi ser nu, at den tyske eksport til især USA og Storbritannien vokser med tocifrede procenttal. Samtidig har den energitunge tyske industri gavn af en lavere oliepris og en gaspris, der traditionelt er koblet op på olieprisen,« forklarer Lisette Rosenbeck.

Hun hæfter sig også ved, at det offentlige tyske forbrug steg med 0,6 pct. i tredje kvartal.

»Dermed er der ikke udsigt til en vækstpakke fra regeringen, som dog måske kan vælge at fremrykke nogle investeringer i infrastruktur,« siger Lisette Rosenbeck.

Derfor venter Nykredit også en vækst i tysk økonomi på 1,2 pct. i 2015 og 1,8 pct. i 2016.

»Med udsigt til en lavere eurokurs og lave priser på energi tror vi på, at de tyske virksomheder igen vil øge investeringerne. Samtidig vil privatforbruget blive styrket som følge af den nationale mindsteløn. Det bør også komme danske virksomheder til gode,« tilføjer Lisette Rosenbeck.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.