Økonomi

Økonomien i overraskende fremgang

Stærk økonomisk vækst i tredje kvartal fejer ikke bekymringerne af vejen hos analytikerne.

Artiklens øverste billede
Forbrugerne er igen blevet lidt tilbageholdne og forbruget faldt 0,6 pct. i tredje kvartal.

Bruttonationalproduktet (BNP) steg mod forventning med hele 0,5 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik.

Væksten i tredje kvartal skyldtes især fremgang inden for råstofindvinding, landbrug og servicebrancher rettet mod erhverv, hvorimod der var tilbagegang i industrien. De tre første kvartaler peger på en årsvækst på 0,8 pct.

»Vi har høj vækst, men vi kan ikke forklare, hvor den kommer fra,« siger Mikael Olai Milhøj, økonom i Danske Bank.

Med dagens tal placerer Danmark sig helt i toppen af den europæiske vækstliga og overgår bl.a. nabolandet Tyskland, der ellers har været drivkraften i Europa de seneste år. I EU som helhed lød væksten på 0,3 pct. i kvartalet, det samme som Sverige.

Tallene er også godt i tråd med optimismen hos forbrugerne og udviklingen i beskæftigelsen, men er ifølge bl.a. Nykredit lidt bemærkelsesværdig i lyset af den globale afmatning i samme periode.

»Økonomien er på papiret fortsat på ret kurs ud af den økonomiske krise,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

»Det går altså lidt bedre herhjemme end hidtil vurderet, men når vi dykker ned bag tallene er der alligevel grund til lidt bekymring,« fortsætter han.

Den stærke vækst overrasker mange økonomer. Bl.a. spåede Sydbank om et fald på 0,1 pct. i kvartalet så sent som i går. Nykredit havde forventet et fald på 0,2 pct.

Mange af de væsentligste indikatorer for væksten i perioden mellem juli og september, har i længere tid i følge bl.a. Sydbank og Nykredit, peget på, at økonomien var tilbage på skrump.

Nordea hæfter sig ved, at eksporten med et fald på 0,2 pct. over kvartalet, og privatforbruget med et fald på 0,6 pct. stadig viser at økonomien har det svært. Den svage udvikling var dog med til også at trække importen ned og derved blev bidraget fra udenrigshandlen som helhed positivt.

I virkeligheden var det kun investeringsaktiviteten samt det offentlige forbrug, som trak den endelige efterspørgsel op, ifølge Helge Pedersen..

Den helt store overraskelse var dog et ordentligt hop i investeringerne på 1,2 pct., hvor bl.a. Nykredit havde forventet et fald.

Ikke desto mindre er økonomien stadig inde i den længste periode med positiv kvartalsvis vækst – nu fem i træk - siden den finansielle krise i 2008.

»Alt i alt er dagens tal en noget blandet landhandel. På overfladen lyder en vækst på 0,5 pct. rigtig fornuftig, men skraber man lidt i tallene, ser det knap så godt ud,« siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Det er naturligvis positivt, at virksomhederne har haft pungen fremme og haft investeret mere. At virksomhederne begynder at tage hul på at investere er alt afgørende for et opsving. Men det er ildevarslende, at forbrugerne har snørret pungen sammen igen og det private forbrug er faldet. Det er samtidig ildevarslende, at eksporten svigter,« fortsætter hun.

Et dybere kig ned i tallene får bl.a. Danske Bank til at sige at væksten er direkte uforklarlig.

Summer man således vækstbidragene fra BNP's underkomponenter, så fås en negativ vækst i dansk økonomi på knap 0,2 pct.-point, mener banken.

Det indikerer, at der en statistisk usikkerhed på omkring 0,7 pct.-point, eller sagt med andre ord, at man om nogle måneder, når den næste revision kommer, meget vel kan finde ud af, at kvartalet alligevel bød på en økonomi på skrump.

»Vi har høj vækst, men vi kan ikke forklare, hvor den kommer fra,« siger Mikael Olai Milhøj, økonom i Danske Bank.

Siden foråret har afmatningen i den europæiske økonomi ellers langsomt vendt en spirende optimisme til dybfølt pessimisme i bl.a. industrien. Prognoserne er blevet løbende nedjusteret af både Nationalbanken, de Økonomiske Vismænd og de fleste storbanker.

Specielt har eksporten klaret sig dårligt i tredje kvartal, med landbruget som den største taber fra bl.a. krisen i Ukraine og fødevaresanktionerne mod Rusland. Eksporten af landbrugsvarer udgør omtrent en fjerdedel af den samlede vareeksport.

Forbrugerne har på papiret også været en smule mere tilbageholdne, end man regnede med i starten af året. Tal for bl.a. Dankortomsætningen og detailsalg har kun vist spæd fremgang de seneste måneder. Dermed slår nedgangen i eksporten ekstra hårdt igennem på den samlede økonomiske vækst.

Lægger man konjunkturbarometrene for erhvervslivet sammen med udviklingen i forbrugertilliden, så peger de stadig i mod et tilbagefald i økonomien i årets sidste kvartal, mener Danske Bank.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.