Hvad kan Rusland egentlig gøre?

Skyer klædt i den mørkeste nuance af grå har trukket sig sammen over Rusland og landets økonomi.

En stærkt forringet valuta har de seneste dage skabt en regulær kapitalflugt fra landet, der nu tilmed må slås mod høje renter, lave oliepriser, der har ramt den energihandlende nation hårdt, og med udsigt til en dyb recession i det kommende år.

»Den kurs, som Rusland er på nu, fører kun en vej, og det er nedad,« siger chefstrateg hos Carnegie Investment Bank Henrik Drusebjerg.

Han peger på, at mistilliden vil vokse, hvis der ikke bliver grebet ind, og at kapitalen vil fortsætter med at flyde ud af landet.

Problemet for russerne er ikke isoleret til de ekstremt lave oliepriser. Også handelsbarrieren mellem Rusland og vesten, der opstod under striden om Ukraine, har ramt nationen hårdt.

Tirsdag gjorde USA klar til at hælde mere salt i det russiske sår, da præsident Obama godkendte et lovforslag, der giver mulighed for at indføre yderligere sanktioner mod Rusland.

Spørgsmålet, som markedsstrateger, økonomer og andre med interesse i Rusland stiller sig selv i disse timer, er, hvad gør den store nation og ikke mindst præsident Putin nu gør.

»Man kan selvfølgelig give sig og komme Vesten i møde. Det vil være den billigste løsning rent økonomisk, men det er nok også politisk den sværeste,« siger Henrik Drusebjerg.

Rusland har i et forsøg på at forsvare rublen hævet renten betydeligt, men uden succes. En anden mulighed er at forsvare valutaen gennem massive opkøb, som man er i gang med. Men hvor længe kan det våben holde?

Rusland har en valutareserve på ca. 400 mia. dollars, men ifølge Drusebjerg er omkring halvdelen investeret i illikvide aktiver og kan derfor ikke bruges. De resterende 200 mia. dollars rækker næppe længe under det aktuelle pres, mener chefstrategen.

En anden mulighed er at indføre såkaldt kapitalkontrol, hvor man fryser alle indeståender i Rusland, så investorer og andre ikke kan komme ud af rublen uden en godkendelse.

Det var formentlig det træk, som markedet frygtede, da faldet i rublen tog til tirsdag eftermiddag.

»Det er relativt effektivt, fordi det sætter en prop i. Men det løser ikke noget, og det kan ramme russerne hårdt på længere sigt, fordi man ingen tillid har til, at man kan sende penge derover,« siger Henrik Drusebjerg.

Hvis ikke russerne reagerer på udviklingen, og hvis olieprisen ikke genfinder tidligere tiders niveau, så ser russerne ind i større recession i 2015.

Den russiske centralbank gav i mandags udtryk for en forventning om en negativ vækst næste år på omtrent -5 pct. Men:

»Meget taler for, at det kan blive endnu værre, altså en endnu dybere recession,« vurderer Henrik Drusebjerg.

Samme vurdering får man i Danske Bank, der holder sig fra russiske aktier.

»De russiske aktier er faldet voldsomt, men vi skal som minimum se en stabilisering af olieprisen, før vi vil røre dem med en ildtang,« lyder det i en kommentar fra bankens chefstrateg Frank Øland.

Riskoen er, at udviklingen i Rusland skal brede sig til andre økonomier. Her er det ikke mindst værd at holde øje med de emerging markets-økonomier, som ligesom Rusland er afhængig af indtægter fra energipriser.

»Der har været en antydning af det i enkelte lande bl.a. Brasilien, men det har ikke for alvor bredt sig,« siger Drusebjerg.

Man skal onsdag kl. 10.30 give omtrent 68,5 rubler for en dollar og ca. 85,5 rubler pr. euro, hvilket er en fremgang siden tirsdag.