Økonomer: Draghi risikerer at skuffe på torsdag

Sådan lyder vurderingen fra flere økonomer, Ritzau Finans har talt med forud for torsdagens møde i ECB, hvor det ventes, at centralbanken vil præsentere et program for opkøb af statsobligationer, kaldet kvantitative lempelser eller QE, der er en forkortelse for det engelske udtryk quantitative easing.

På forhånd har centralbankchef Draghi selv løftet lidt af sløret for, hvad der er i vente. ECB vil øge sin balance med 1000 mia. euro, varslede Draghi efter rentemødet i begyndelsen af december. Men det afgørende bliver, hvordan det mål skal opnås i praksis.

- Djævlen ligger i detaljen, siger Ulrik Bie, cheføkonom i Nykredit.

- Vi venter et opkøbsprogram på op til 500 mia. kr. i statsobligationer frem til 2016, siger han.

Får Nykredit ret i den forudsigelse, er der en betragtelig risiko for, at markederne vil reagere med skuffelse. Forventningerne til ECB er nemlig bygget betydeligt op på det seneste, blandt andet efter at den schweiziske centralbank i sidste uge måtte opgive at holde en minimumsvekselkurs over for euroen.

- Når man ser den schweiziske centralbank reagere, som den gør, er det klart, at der ligger en forventning i markedet om, at det her kan blive et enormt program, siger Ulrik Bie.

Samme vurdering har Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

- At Schweiz i sidste uge besluttede at lade deres valuta flyde, har været med til at bestyrke troen på, at der kommer noget, som er større end man havde regnet med, vurderer han.

- Der er ingen tvivl om, at forventningerne bevæget sig tættere på de 1000 og væk fra de 500, tilføjer han.

Ud over beløbets størrelse, som altså må ventes at blive et sted mellem 500 og 1000 mia. euro, er der også usikkerhed om, hvordan risikoen skal fordeles mellem ECB og landenes egne centralbanker. Blandt de danske økonomer, Ritzau Finans har talt med, anses det for sandsynligt, at det ender med en model, hvor landenes egne centralbanker selv kommer til at købe statsobligationerne, og dermed selv kommer til at ligge inde med risikoen.

Det er især hensynet til Tysklands ønsker, der gør det sandsynligt, at ECB er nået frem til sådan et kompromis, forklarer Handelsbankens seniorøkonom Rasmus Gudum.

- Et scenarie er, at ECB kun køber op i AAA-ratede obligationer, men beder de lokale centralbanker om selv at købe op i sine egne statsobligationer, forklarer han.

- Det kan blive kompromiset, der gør, at Tyskland kan gå med til det. Men på den anden side kan der så komme et pres på periferilandene, siger Rasmus Gudum.

Også Rasmus Gudum ser en risiko for, at mødet på torsdag ender med en skuffelse.

- Jeg har en vis iblandet skepsis. Mario Draghi får svært ved at overgå markedets forventninger.

500 mia. euro er for lidt. Som minimum skal ECB op i 600 eller 700 mia., siger økonomen.

Også Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg mener, at Mario Draghi er nødt til at have den store tegnebog frem for ikke at skuffe. Han anser et program på 500-750 mia. euro for sandsynligt.

- Det er helt vanvittigt store beløb, man efterhånden er oppe i, for i virkeligheden at gøre relativt lidt, siger Henrik Drusebjerg.

Endelig er det fortsat et åbent spørgsmål, om ECB vil lægge sig fast på et månedligt beløb for obligationsopkøb, som den amerikanske centralbank Federal Reserve har praktiseret det, eller om der vil blive meldt et mål og eventuelt en slutdato ud, men ikke nogen specifik månedlig målsætning.