Saxo Bank: Det største kronepres kommer fra danskere

Gennem den seneste periode har en historisk stor interesse for kronen fået Nationalbanken til at sænke renten tre gange inden for bare 11 dage, anmode Finansministeriet om at stoppe udbuddet af statspapirer og formentlig også gennemføre en ganske betyde intervention.

Og Nationalbanken vil formentlig fortsætte sit arbejde inden for de rammer, der er til rådighed. Det positive pres på kronen er der nemlig fortsat, og det er der helt fundamentale grunde til, mener Simon Fasdal, der er obligationschef hos Saxo Bank. Ifølge ham er det ikke blot spekulanter, som forsøger at presse kronen ud af båndet til euro.

- Frem til sidste uge havde de danske statspapirer rent faktisk en interessant rente i forhold til flere andre steder, og det er vel at mærke med en "AAA"-kreditvurdering. Det er derfor, at Nationalbanken forsøger at gøre det mindre interessant at investere i danske aktiver gennem et stop af udbuddet, siger han til Ritzau Finans.

Et af de spørgsmål, som flere af de udenlandske investorer stiller sig, er ifølge Simon Fasdal, om forholdet mellem kroner og euro er det rigtige. Og "produktet euro" kan blive noget helt andet, end det var, da kronen blev bundet til euro, hvis Grækenland eksempelvis forlader samarbejdet efter sidste weekends valgsejr til Syriza.

Dertil kommer de heftige kvantitative lempelser, som blev annonceret af Den Europæiske Centralbank (ECB) for nylig, som har svækket euro yderligere. Men det er ikke kun udenlandske aktører, der søger at styrke kronen og dermed presser Nationalbanken. Der er nemlig også danske interessenter, som kan ende med at få mange penge i klemme.

- ECB's QE-raket har svækket euroen kraftigt og hurtigt, og i så kraftige bevægelser er der altid fare for, at fastlåste valutaregimer testes og brydes. Der vil være spekulanter, som forsøger at teste kronekursen, men jeg tror faktisk, at det største pres skyldtes vores egne indenlandske aktører i pensions- og forsikringssektoren, som søger tilbage til aktier og obligationer i danske kroner, kendt som repatriering, siger Simon Fasdal.

- Der er nemlig en stor del af aktiverne hos blandt andet pensionskasser, som er investeret i euro, men pengene, der skal udbetales om 30, 40 eller 50 år, er i danske kroner. Hvis kronen sprænger båndet til euro, og den reelle markedskurs giver en 15 pct. stærkere krone, så mangler der nogle penge i kassen, fortsætter han.

Ifølge Simon Fasdal er der nemlig en mindre, men ikke uvæsentlig risiko for, at kronen vil bryde båndet på 2,25 pct. over for euro, og at fastkurspolitikken derved kommer i fare.

- Det er en lille risiko, men man kan ikke udelukke det. Det er en anden situation nu, fordi den valuta, vi er bundet til, er en anden i dag, end den var tidligere, siger han.

Mandag over middag ser Nationalbankens tiltag ud til at virke. Renten på den toneangivende danske statsobligation med ti års løbetid er mere end halveret til 0,12 pct. Det er 24 basispoint lavere end lukkeniveauet fredag.

Samtidig holder kronen sig over 7,44 per euro. Mandag ved 13-tiden koster en euro 7,4440 kroner.