Fortsæt til indhold

Hvad sker der, hvis Grækenland forlader euroen?

Grækenland har fået et tiltrængt pusterum, men trues fortsat af bankerot. Et "grexit" spøger i kulisserne.

Økonomi

Frygten for et græsk euroexit – et såkaldt ”grexit” – og efterfølgende økonomisk ragnarok har fået grækerne til at trække milliarder af euro ud af bankerne for i stedet at gemme deres penge i madrassen eller grave dem ned i haven.

Fredag fik Grækenland ellers tiltrængt støtte, da det lykkedes de 19 eurolandes finansministre at blive enige om en fire måneders forlængelse af den lånepakke fra EU, som holder hånden under den vaklende græske økonomi.

Dermed er frygten for et græsk statsbankerot forstummet en smule, men Grækenlands økonomi er fortsat så nødlidende, at der i alvorlige vendinger tales om, at landet enten frivilligt eller ved tvang må forlade eurozonen.

I så fald er det første gang i historien, at det sker.

Finans.dk har bedt cheføkonomerne Jacob Graven, Sydbank, og Helge J. Pedersen, Nordea, give deres vurdering af, hvad der konkret sker, hvis Grækenlands exit fra euroen bliver en realitet.

Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven.

Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank:

»Hvis Grækenland forlader euroen, vil det medføre en massiv kapitalflugt fra Grækenland og de græske banker, som vil tvinge landet til at indføre kapitalkontrol. Altså så der kun i meget begrænset omfang kan hæves penge og sendes penge ud af landet.

Mange græske virksomheder vil gå konkurs, og den økonomiske krise i landet vil blive voldsomt forværret. Den nye græske valuta vil blive devalueret voldsomt med mindst 50 pct., og Grækenland vil sandsynligvis få behov for en ny hjælpepakke, f.eks. fra Den Internationale Valutafond (IMF), da ingen private investorer vil låne Grækenland penge.

For resten af Europa vil et græsk exit få beherskede finansielle og økonomiske konsekvenser. Helt i modsætning til for tre-fire år siden, hvor et græsk euroexit ville have givet panik i det finansielle system i hele Europa.

Den største finansielle uro vil opstå i andre gældsplagede lande, men det vil næppe skabe panik. Og for dansk økonomi vil konsekvenserne være ganske små. Kun hvis hele Europa mod forventning rammes af stor finansiel uro, vil det mærkbart påvirke dansk økonomi.

Hvis vi antager, at Grækenland forlader euroen, er det min vurdering, at græsk økonomi i løbet af et års tid kan begynde at vokse igen med stærkt forbedret konkurrenceevne og mindre gæld. Og jeg ser det som usandsynligt, at et græsk exit fra euroen også vil ende landets medlemskab af EU.«

Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea:

»Det kan få alvorlige konsekvenser for den græske økonomi, hvis Grækenland må forlade eurosamarbejdet.

I så fald skal landet indføre en ny valuta, hvis værdi må formodes at falde markant. Det betyder, at mange grækere vil sikre sine euroværdier på forhånd og dermed sætte skub i en dramatisk kapitalflugt.

Samtidig vil befolkningens købekraft falde voldsomt, bl.a. fordi den nye valuta vil medføre høj inflation, og at renten på statsobligationer eksploderer. Der er en stor sandsynlighed for, at Grækenland går bankerot.

Mange græske virksomheder vil afholde sig fra at investere, indtil de er sikre på, at tingene er faldet til ro. Sammen med den faldende købekraft i befolkningen vil det føre til risiko for, at recessionen vender tilbage med fornyet styrke.

Arbejdsløsheden vil stige yderligere – og de politiske fronter trukket yderligere op.

Grækenland vil kunne få en kortsigtet forbedring af konkurrenceevnen, når landets nye valuta bliver devalueret, men fordelen kan hurtigt blive spist op af stigende inflation. Så jeg tvivler på, at der vil være nogle økonomiske fordele af betydning ved en exit fra euroområdet.

For mig står det klart, at Grækenland kun kan styrke sin langsigtede konkurrenceevne gennem strukturelle reformer – og ikke gennem en devalueringspolitik.

Eurozonen vil næppe blive berørt af en eventuel græsk udmeldelse af møntunionen. Dertil er den græske økonomi for lille. Grækenlands gæld holdes i dag primært af officielle kreditorer, hvilket vil sige, at risikoen for at det finansielle system bryder sammen ved en græsk default er markant mindre nu end i 2012, hvor gældskrisen blussede op.

Derimod vil skatteydere fra eurolandene kunne blive tilført et tab, hvis Grækenland misligholder sine betalingsforpligtelser, hvilket kan føre til (større) politisk modstand mod europrojektet i flere lande.

Dansk økonomi vil næppe blive berørt direkte af en ”grexit”, da Danmarks samhandel med Grækenland er lille i det store billede. Uro på de finansielle markeder kan dog føre til, at efterspørgslen på danske værdipapirer stiger, hvilket kan lægge et yderligere nedadgående pres på de i forvejen lave danske renter samt føre til en stigning i de danske aktiekurser.«

Artiklens emner
Helge J. Pedersen
Jacob Graven