Kinesiske turister tager til Japan, Sydkorea og Rusland
De kinesiske turister er ved at ændre deres vaner, mens valutakursen skifter.
Kursen har ændret alt fra politik til visa-ordninger. Japan, Sydkorea og Rusland er de lande, som nyder bedst af ændringerne. Trods historisk fjendskab og politiske spændinger mellem Beijing og Tokyo, er antallet af kinesiske turister, som besøger Japan, steget til 359.000 sidste måned, hvilket er en stigning på 160 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Sydkorea oplevede en stigning på 59 pct. i forhold til sidste år.
Det skriver Financial Times.
- Valutakursen har en stor betydning for valget af kinesernes destination, da kineserne shopper en masse, mens de rejser, og de er meget følsomme overfor priserne. Rejser til Japan og Europa er blevet forstærket af den svage valuta. Vi har også bemærket en betydelig vækst i antallet af turister, som tager til Rusland på grund af den lave valutakurs, siger Dai Bing, leder af det kinesiske akademi for turisme i Beijing.
Rejseeksperter siger, at kineserne nu rejser efter oplevelser og ikke kun på grund af shopping. Ctrip, et kinesisk online rejsebureau, oplyser, at dobbelt så mange kinesere vil i år besøge Japan til forårets berømte sæson for kirsebærblomstring. Australiens største udlejer af autocampere oplyser desuden, at antallet af kinesiske lejere er fordoblet i det forløbne år.

