Grækenland dingler på kanten - går tiggergang hos Rusland

Det er ikke kun i EU-territorium, at den græske koalitionsregering i disse timer søger en måde at redde sig fra et faretruende statsbankerot.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters løber Grækenland tør for penge den 20. april, hvis ikke det lykkes landet at blive enig om en ny låneaftale med EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), og frygten for et økonomisk kollaps har fået den græske regering til at kigge efter hjælp udenfor EU's grænser - nærmere bestemt Rusland.

Grækenlands energiminister, Panagiotis Lafazanis fra venstrefløjspartiet Syriza, mødes mandag med repræsentanter fra den russiske regering. Formålet med besøget er at få Rusland til at ophæve sit importstop mod kød- og mejeriprodukter fra Grækenland, der trådte i kraft i august sidste år, da Rusland indførte et samlet stop for import af alle fødevarer fra EU som et modsvar til de sanktioner, EU har pålagt Rusland.

Samtidig ønsker Grækenland at få rabat på import af naturgas fra Rusland, skriver den tyske avis Spiegel.

Panagiotis Lafazanis sagde i weekenden, at Grækenland er »på kollisionskurs med et fortysket Europa« med henvisning til, at det især er tyskerne, der vægrer sig ved flere håndsrækninger til den græske økonomi.

»Grækenland er på bristepunktet. Det fortyskede og etablerede EU kvæler bogstaveligt talt vores land, strammer løkken om halsen på vores økonomi uge for uge,« udtalte Panagiotis Lafazanis.

Ifølge eu.greekreporter.com vil Rusland den 6. april begynde at undersøge muligheden for import af græske varer til Rusland. Samtidig forlyder det, at den græske premierminister, Alexis Tsipras, har fremskudt et planlagt møde med præsident Vladimir Putin, så de to mødes i april frem for maj.

Allerede da Alexis Tsipras vandt valget i Grækenland den 25. januar, stod det klart, at Grækenlands nye regering var indstillet på at styrke forholdet til Rusland. Ved at rykke tættere til Rusland har grækerne udsigt til billigere naturgas, øgede russiske investeringer og turisme, mens Rusland får en venligtsindet allieret i EU.

EU har truet med at lukke for kapitaltilførslen til Grækenland, såfremt den græske koalitionsregering ikke fremlægger en detaljeret liste med reformer, der skal bringe græsk økonomi ud af sit morads.

Foreløbig har den nye græske regering været ude af stand til at levere sådanne reformer, som reelt skal indeholde det stik modsatte af det, regeringen blev valgt på - nemlig at ende sparekuren.

Ifølge cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, kan Grækenlands linedans på afgrunden ende grueligt galt:

»Man sidder med fornemmelsen af et deja-vu. Grækenland balancerer igen, igen på kanten af statsbankerot og exit fra euroen. Det har været situationen flere gange, siden Grækenland ramte gældsmuren i slutningen af 2009,« skriver Jacob Graven i en kommentar til de slingrende forhandlinger i Bruxelles.

Han forventer, at den græske regering i sidste øjeblik vil bøje af og rette ind efter EU's krav, men risikoen for, at det går galt, er ikke ubetydelig.

Forhandlingsklimaet mellem den nye græske regering og resten af EU med Tyskland i spidsen er elendigt, og tiden er knap, understreger Jacob Graven.

»Under alle omstændigheder vil Grækenland hurtigt løbe ind i nye problemer, selv hvis grækerne også denne gang bliver reddet på målstregen. Den nuværende låneaftale med de andre eurolande udløber i juni. Til den tid vil Grækenland igen skulle låne flere penge, da det er utænkeligt, at græsk økonomi kan stå på egne ben,« siger han.

Sydbank vurderer, at sandsynligheden for et græsk exit fra euroen inden for et år er »tæt på 50/50.«