Grækenland truer med at ignorere milliardlån

Den græske regering truer nu med at misligholde sine lån til Den Internationale Valutafond (IMF), der siden 2010 har været med til at holde hånden under den græske økonomi via milliardstore kriselån.

Senest den 9. april skal Grækenland betale et afdrag på 450 mio. euro (3,36 mia. kr.), men da pengene i statskassen er få, vil det betyde, at der ikke er råd til at udbetale løn og pensioner til landets offentligt ansatte.

Derfor skal Grækenlands kreditorer, deriblandt IMF, sende flere penge, siger indenrigsminister Nikos Voutzis i et interview med den tyske avis Spiegel.

»Hvis der ikke tilflyder os penge inden den 9. april, vil vi først betale lønninger og pensioner her i Grækenland og dernæst bede vores partnere i udlandet om forståelse for, at vi ikke kan betale de 450 mio. euro til tiden,« siger han.

Hvis Grækenland gør alvor af sin trussel, vil det være første gang i verdenshistorien, at en gæld til IMF ikke betales til tiden.

Grækenlands økonomi har siden 2010 holdt sig flydende på store kriselån fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og IMF - den såkaldte "trojka" - men landet risikerer at løbe tør for penge, hvis ikke det lykkes at blive enig om en ny låneaftale, der frigiver den sidste tranche af trojka-lånet.

Forhandlinger finder sted netop nu i Bruxelles, hvor den græske koalitionsregering har fremlagt en 26 sider lang liste med reformer, der skal bringe landets økonomi tilbage på sporet.

Blandt andet vil Grækenland sætte ind mod skattesnyd, holde bedre opsyn med oversøiske bankoverførsler og indføre en »luksusskat.« Det skal generere 6 mia. euro (44,8 mia. kr.) alene i år.

Frygten for et økonomisk kollaps har fået græske borgere til at hive milliarder af euro ud af bankerne for i stedet at placere pengene i madrassen eller grave dem ned i haven, investorer flygter fra landet i hobetal, og imens afsøger de græske politikere alverdens muligheder for økonomisk hjælp – både inden- og udenfor EU’s grænser.

I mandags mødtes Grækenlands energiminister, Panagiotis Lafazanis fra venstrefløjspartiet Syriza, med repræsentanter fra den russiske regering. Formålet med besøget var at få Rusland til at ophæve sit importstop mod kød- og mejeriprodukter fra Grækenland, der trådte i kraft i august sidste år, da Rusland indførte et samlet stop for import af alle fødevarer fra EU som et modsvar til de sanktioner, EU har pålagt Rusland.

Samtidig ønsker Grækenland at få rabat på import af naturgas fra Rusland.

Fra flere sider lyder der en skarp kritik af den græske regering, herunder premierminister Alexis Tsipras, som gik til valg på at ende sparekuren i Grækenland og har advokeret kraftigt for, at landets kreditorer skal slække på sine krav.

Ifølge den tidligere præsident for EU-Kommissionen, Jose Manuel Barroso, har den græske regering lavet »fuldkomment urealistiske løfter,« som den nu ikke kan overholde.

Og Grækenlands krav til de øvrige EU-lande er uacceptable, understreger han i et interview med BBC.

»Det hjælper ikke, at Grækenland angriber de lande, som forsøger at hjælpe,« siger Jose Manuel Barroso og tilføjer, at det hverken var Tyskland eller andre EU-lande, der skabte problemerne i Grækenland i første omgang.

EU har truet med at lukke for kapitaltilførslen til Grækenland, såfremt den græske koalitionsregering ikke fremlægger en acceptabel reformliste, og ifølge cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, kan Grækenlands linedans på afgrunden ende grueligt galt:

»Man sidder med fornemmelsen af et deja-vu. Grækenland balancerer igen, igen på kanten af statsbankerot og exit fra euroen. Det har været situationen flere gange, siden Grækenland ramte gældsmuren i slutningen af 2009,« skrev han tidligere på ugen i en kommentar til de slingrende forhandlinger i Bruxelles.

Under alle omstændigheder vil Grækenland hurtigt løbe ind i nye problemer, selv hvis landet også denne gang bliver reddet på målstregen, mener Jacob Graven.

»Den nuværende låneaftale med de andre eurolande udløber i juni. Til den tid vil Grækenland igen skulle låne flere penge, da det er utænkeligt, at græsk økonomi kan stå på egne ben,« siger han.

Sydbank sætter en 50/50 pct. chance for, at Grækenland må forlade euroen - enten fordi landet bliver smidt ud, eller fordi det selv vælger at gå ved at afvise at gennemføre de krævede reformer.