Presset Grækenland skal skære dybt for ny redningsplanke

Grækenland er kommet et skridt nærmere et lån på 7,2 mia. euro, der er stillet i udsigt af den såkaldte "trojka" - bestående af eurozonen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Et betændt forhandlingsklima mellem Grækenland og dets kreditorer tog ellers et uventet knæk, da den græske indenrigsminister Nikos Voutzis i sidste uge truede med at ignorere et milliardafdrag til IMF. Senest den 9. april skal Grækenland betale et afdrag på 450 mio. euro (3,36 mia. kr.), men da pengene i statskassen er få, vil det betyde, at der ikke er råd til at udbetale løn og pensioner til landets offentligt ansatte.

»Hvis der ikke tilflyder os penge inden den 9. april, vil vi først betale lønninger og pensioner her i Grækenland og dernæst bede vores partnere i udlandet om forståelse for, at vi ikke kan betale de 450 mio. euro til tiden,« sagde Voutzis med henvisning til de forhandlinger om en frigivelse af endnu et milliardlån, der i disse dage finder sted i Bruxelles.

Nu tyder det imidlertid på, at grækerne er trukket i land. Søndag aften lovede den græske finansminister, Yanis Varoufakis, i hvert fald, at Grækenland betaler sine afdrag til IMF til tiden, og han tilføjede, at den græske regering har planer om at lave »store reformer« i Grækenland og forsøger at forbedre forhandlingerne med sine långivere.

Den øverste chef for IMF, Christine Legarde, fastslog på samme pressemøde, at IMF »er indstillet på at hjælpe Grækenland tilbage på en bæredygtig vej med vækst og beskæftigelse.« Men det bliver ikke uden væsentlige ofre.

Den græske koalitionsregering har fremlagt en 26 sider lang liste med reformer, der skal bringe landets økonomi tilbage på sporet og overbevise "trojkaen" om, at den skal låne landet flere penge. Blandt andet vil Grækenland hæve skatten på de højeste indkomster fra 42 pct. til 45 pct., indføre en luksusskat, øge skatten på alkohol og sætte yderligere ind mod skattesnyd.

Netop skatteunddragelse er en af de væsentlige årsager til Grækenlands dybe økonomiske krise. En stor del af landets egne borgere betaler ikke den skat, de skal, men er til gengæld eksperter i at få sociale ydelser, som de egentlig ikke er berettiget til.

Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA er grækernes 26 sider lange reformliste imidlertid ikke nok til at tilfredsstille IMF, der forlanger, at Grækenland også skærer i offentlige pensioner og hæver momsen. Med sikkerhed falder det ikke i god jord hos den græske finansminister, Yanis Varoufakis, der ad flere omgange har argumenteret for, at yderligere stramninger blot vil forværre Grækenlands situation.

Flere græske aviser skriver, at den græske regering med hiv og sving forsøger at få IMF - og andre kreditorer - til at slække på sine krav, men indtil videre uden det store held.

Frygten for et økonomisk kollaps har allerede skabt panikagtige tilstande i flere kroge af det græske samfund; landets borgere hiver milliarder af euro ud af bankerne for i stedet at placere pengene i madrassen eller grave dem ned i haven, investorer flygter fra landet i hobetal, alt imens de græske politikere søger alverdens muligheder for økonomisk hjælp – både inden- og udenfor EU’s grænser.

I sidste uge mødtes Grækenlands energiminister, Panagiotis Lafazanis fra venstrefløjspartiet Syriza, med repræsentanter fra den russiske regering for at få Rusland til at ophæve sit importstop mod kød- og mejeriprodukter fra Grækenland. Dette trådte i kraft i august sidste år, da Rusland indførte et samlet stop for import af alle fødevarer fra EU som et modsvar til de sanktioner, EU har pålagt Rusland.

Samtidig ønsker Grækenland at få rabat på import af naturgas fra Rusland.

Mandag hoppede premierminister Alexis Tsipras på en flyver til Rusland for at mødes med præsident Vladimir Putin, og selvom der ifølge Bloomberg ikke er udsigt til, at Rusland yder direkte økonomisk støtte til det pressede Grækenland, kan en ophævelse af embargoen mod bl.a. græske kød- og mejeriprodukter sagtens komme på tale.

Den økonomiske situation i Grækenland er ganske alvorlig, og for at skrabe penge sammen har den græske regering sat turbo på et udsalg af alt fra havne til spillelicenser. Tager man et aktuelt kig på landets statskasse, forstår man godt, hvorfor de græske politikere har travlt.

Den 20. april går Grækenland statsbankerot, såfremt det nye lån fra "trojkaen" ikke udbetales. Det vil givetvis medføre et græsk exit fra euroen - "grexit" - enten fordi landet tvinges til det eller selv siger farvel og tak.