Økonom: »Overskud på betalingsbalancen er et problem«

Selvom betalingsbalancen i februar gik en smule tilbage, har Danmark stadig genereret et solidt overskud.

I februar var der tale om 11,6 milliarder kr. i sæsonkorrigerede tal, og over det seneste år et overskud på 127 mia. kroner. Det er det højeste niveau siden september sidste år, men det er ikke ubetinget godt, advarer cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.

»Et stort overskud på betalingsbalancen er lige som et stort underskud på betalingsbalancen udtryk for et strukturelt problem - dansk økonomi er ubalanceret,« skriver han i en kommentar til Finans Live.

Derfor må der tages stilling til fastkurspolitikken, mener han. I starten af 2015 led Danmarks fastkurspolitik et angreb, der tvang renterne i minus. Det skete blandt andet, fordi man i Scwheiz lod sin møntfod flyde frit, hvilket fik udenlandske investorer til at søge mod Danmark. Men en del af presset kom sig også af den interne ubalance, forklarer Steen Bocian. Simpelthen fordi, man har sparet for meget op i dansk økonomi.

»Mange tror, at vi danskere sparer for lidt op, fordi husholdningerne har en stor gæld. Det er imidlertid en stor misforståelse. Den høje husholdningsgæld er alene en bruttogæld, netto har husholdningerne en finansiel formue pga. de betydelige pensionsopsparinger. Da virksomhederne samtidig har en meget høj opsparingskvote, er resultatet, at vi som samfund sparer for meget op i forhold til investeringsaktiviteten,« siger han.

Han forklarer, at man historisk set har haft underskud på betalingsbalancen, hvilket har gjort det svært at føre fastkurspolitik. Derfor har man gennemført strukturelle reformer, som dels skulle hjælpe med at øge den samfundsmæssige opsparing og samtidigt mindske de investeringer, der ikke førte noget »fornuftigt samfundsøkonomisk afkast« med sig. Nu, forklarer han, står Danmark i den komplet modsatte situation.

»Vi har et for stort overskud på betalingsbalancen, og det taler for reformer, der øger investeringsaktiviteten og mindsker den samfundsmæssige opsparing af hensyn til fastkurspolitikken,« siger Steen Bocian.

Og det er en virkelighed, der gør det svært for politikerne, vurderer han. For det er vanskeligt at nedbringe overskuddet på betalingsbalancen uden også at lægge de offentlige finanser under pres. Det offentlige budgetunderskud er nemlig allerede tæt på grænserne i EU, lyder det.

»De økonomiske reformer burde sigte mod at sikre, at virksomhederne øgede deres investeringsaktivitet, men det er i praksis vanskeligt at sikre det uden at risikere at give uhensigtsmæssige incitamenter til samfundsmæssigt urentable investeringer. Resultatet er da også, at politikerne ikke gør noget for at adressere problemet,« siger han.

Det betyder samtidigt, at presset på kronekursen ikke stilner af foreløbigt, mener han.

»Dagens stærke betalingsbalancetal giver stof til eftertanke. Hvis vi skal bevare en fastkurspolitik på den lange bane, så skal vores økonomi ikke være så ubalanceret, som tilfældet er i øjeblikket,« konkluderer Steen Bocian.