Kina balancerer mellem opbremsning og opsving

Li Keqiang, premierminister i Kina, har en svær opgave foran sig. Med ham må den kinesiske centralbank balancere som på en knivsæg, hver gang den lancerer en ny pengepolitisk lempelse for at bremse de faldende vækstrater.

For hvordan sikrer man sig, at en ekstra likviditet, tiltagene bringer med sig, lander i de rette sektorer, og at lempelserne samtidigt ikke atter sætter gang i for høj en vækst?

»Kina vil ikke gå for langt med lempelserne. Det langsigtede mål er at have væksten på et holdbart niveau, men på vejen dertil må økonomien ikke tabe fart. Væksten skal ned, og den tunge industris kapacitet skal reduceres, men der skal også flyttes kapital over i små og mellemstore virksomheder uden for industrien,« forklarer chefanalytiker i Nordea Anders Svendsen.

Landet, der med en vækst på syv pct. lige nu oplever de laveste vækstrater siden 2001 (finanskrisen fraregnet), har mandag fået endnu en finansiel lempelse af den kinesiske centralbank, så vækstraterne ikke falder mere. En vækst på syv pct. er nemlig nøjagtigt, hvad Kina regner med for 2015.

Mandag blev reservekravet til bankerne sænket et procentpoint. Forhåbningen er, at det skal få bankerne til at låne endnu flere penge ud, så der kan sparkes gang i økonomien. Det kan nemlig skabe omkring 1.390 mia. kr. i likviditet, hvis bankerne virkelig begynder at låne flere penge ud. Men Anders Svendsen er ikke sikker på, det bliver den lempelse, der gør udslaget.

»Jeg synes ikke, det er så vigtigt, om det her i sig selv skaber udlån. Det her er et signal om, at den afmatning, man nu ser i økonomien, er for kraftig. Og der kommer flere lempelser, indtil man er tilfreds med, hvad man ser. Kina har stadig en hel del ammunition at trække på,« vurderer han.

Man kan sætte reservekravet yderligere ned, man kan svække valutapriserne og sætte renten ned, man kan introducere finanspolitiske tiltag og store byggerier, der skal sætte gang i beskæftigelsen, og så kan regeringen også tillade sig at forlange lidt mere af bankerne, der er ejet af staten.

Li Keqiang har en klar mission med nedsættelsen af reservekravet. Søndag bad han landets bankdirektører om at låne flere penge ud til landets små og mellemstore virksomheder.

De små virksomheder har nemlig indtil nu haft svært ved at låne af de kinesiske banker, og derfor har de pressede virksomheder over det seneste årti i stigende grad vendt sig mod pantelånere og lånehajer.

Ifølge China Economic Review fandtes mere end 85 pct. af Kinas beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder i 2014, og med så mange mennesker ude og låne, er der i pantelånerbranchen estimeret 27 billioner kr. i omløb af Chinese Academy of Social Sciences. Nu skal pengene lånes hos de stats-ejede banker i stedet.

»Hvis I støtter dem, kan I generere bæredygtighed i realøkonomien og skabe job,« sagde Li Keqiang ifølge People's Daily til de kinesiske bankers direktører på et møde søndag.

Men Anders Svendsen påpeger, at pengene lige så vel kan ryge i boligmarkedet, hvor de i så fald ville skrue de i forvejen høje priser endnu højere op. I løbet af årene er en stor del af væksten i Kina flyttet fra land til by, og den udvikling ville stigende boligpriser kunne sætte en stopper for.

»Det, man har lært fra 2008-2009, hvor man fuldstændigt pumpede økonomien op, er jo netop, at det var alt for voldsomt, og det vil man ikke igen,« siger han.