Cheføkonom: Alexis Tsipras har stadig en redningsplanke

Det kan måske lade sig gøre for Grækenland fortsat at blive i eurozonen uden samtidigt at udpine sin befolkning med reformer. Men kortene skal spilles rigtigt, hvis det skal kunne lade sig gøre, lyder det fra cheføkonom i Tænketanken Europa Mikkel Høegh.

Ifølge nye tal fra Eurostat er Grækenland nemlig blandt de 10 rigeste EU-lande på finansielle aktiver set i forhold til bruttonationalproduktet. Med det in mente kan det gældskriseramte land måske købe sig tid helt om på den anden side af sommeren, inden bankerotten rammer. Er de finansielle aktiver omsættelige, kan Grækenland nemlig på den måde finde flere penge, ved at sælge dem. Og viser trojkaen nåde på finansministermødet fredag i Riga, kan det måske endda blive løsningen, der giver grækerne luft mellem de hårde reformer.

»På den lange bane er reformer det eneste, der kan løse Grækenlands problem. Men det er meget hårdt for den græske økonomi at gennemføre en masse reformer på én gang. Og kigger man på tallene, så regner EU-kommissionen med et græsk overskud allerede fra næste år. Måske kunne et salg af de finansielle aktiver, Grækenland har stående, bruges til at købe noget tid,« siger cheføkonom i Tænketanken Europa Mikkel Høegh.

At konstatere, hvor grumt det ser ud for Grækenland, tåler snart ikke flere gentagelser. Den græske premierminister Alexis Tsipras kom til magten i januar på valgløfter, hans EU-kreditorer nu beder ham om at bryde med. Kun sådan kan redningspakken, der skal sende landets økonomi på ret køl, forlænges. Men reformerne, han har forsøgt at introducere trojkaen for, har ikke været imponerende, ligesom hans forslag om at trække allerede eksisterende reformer tilbage er langt fra at skabe begejstring blandt kreditorerne.

Imens håber den græske befolkning, der på 10. år har ligget hen i massearbejdsløshed, på en gældseftergivelse, som EU-kommisssionen, IMF og ECB ikke har vist sig villige til at give. Samtidigt er de græske renter endnu på vej op, mens aktiemarkedet lider af en investorflugt så massiv, at det har sendt aktierne i frit fald.

En ny undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at danskerne bakker op om den linje, trojkaen har lagt, og 63 pct. af den danske befolkning - på tværs af politiske ståsteder og aldersgrupper – erklærer dermed, at de ikke er for en gældseftergivelse.

»Man har i Tyskland lavet løbende undersøgelser med resultater, der er stort set identiske med danskerne. Og generelt finder man lignende resultater i en lang række af eurolandene. Også i f.eks. Spanien. Grækerne må tilbagebetale den gæld, de nu har optaget. Enhver skal svare sit,« siger Mikkel Høegh om undersøgelserne.

Derfor er det også utænkeligt, at en gældseftergivelse ville komme på tale ved Riga-mødet fredag, konkluderer Mikkel Høegh. Men hvis den græske Syriza-regering derimod undersøger de finansielle aktiver, Grækenland har stående, og finder ud af hvor godt, de ville sælge, kunne det måske give anledning til, at landet fik lov at føre en mere lempelig pengepolitik – selvfølgelig mens reformer endnu blev udarbejdet og indført, forstås.

»Nu kommer man nok til på fredag at lave et håndslag om, at man kigger på, hvilke aktiver der kan sælges, og så er der nogle reformer, der samtidigt skal undersøges og dokumenteres yderligere. Det kan godt lade sig gøre, at den endelige aftale trækker ud i nogle uger, og det er også, hvad formanden for EU-kommissionen har givet udtryk for,« siger Mikkel Høegh.

Forholdet mellem Grækenland og de resterende lande i eurozonen er ganske vist tyndslidt, påpeger Mikkel Høegh, men en såkaldt ’grexit’ ville være et endnu større politisk nederlag for landene. Det ville højst sandsynligt betyde, at Grækenland bagefter måtte vende sig mod Rusland, hvad Tsipras da også allerede indirekte har truet med at gøre, da han i april mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Sker det, ville Putin kunne tage æren for at have slået sprækker i det europæiske samarbejde, påpeger Mikkel Høegh.

»Eurozonen er et af de største politiske projekter, der er i det europæiske samarbejde, så man bliver nødt til at sørge for, det fungerer. Min vurdering er, at man derfor også i trojkaen vil gøre meget mere for at undgå en ’grexit’ i de kommende år, og jeg føler mig helt overbevist om, at Grækenland da også stadig er med i eurozonen om fem år,« vurderer Mikkel Høegh.