Økonom: Eurozonen kan blive stærkere uden Grækenland

Mens trojkaen vrider hænder, ser den finske chefstrateg i Nordea, Jan von Gerich, muligheder.

Grækenland får mere og mere svært ved at leve op til de krav, landet er blevet stillet for at få forlænget en potentiel lånepakke til sommer. Dels bliver det mere vanskeligt at imødekomme de tilbagebetalinger, der opkræves af landet hver måned, og dels er der endnu ingen rigtige reformer blevet indført i landet, som man ellers havde lovet.

Men det kan i sidste ende betale sig, hvis Grækenland melder sig ud af eurosamarbejdet, mener Jan von Gerich. For nedturen, der ville følge med den såkaldte 'grexit', ville højst sandsynligt skræmme andre lande i samarbejdet fra at gå den samme vej.

Hvis den græske valuta skulle omlægges, så græske drakmer blev møntfoden i Grækenland, ville premierminister Tsipras og finansminister Varoufakis få betragteligt svært ved at indføre reformerne, der ville skulle til for fortsat at holde økonomien stabil, forklarer han.

Hvordan kan du være så sikker på, Grækenland ville få svært ved at genindføre drakmer?

»Hvis man kigger på den græske regerings hidtidige evne og vilje til at indføre reformer - og jeg vil i øvrigt sige, at en sådan omlægning ville kræve en ret omfattende reform - så er den meget langt fra at have erfaringen, der er nødvendig for at gøre det. Hurtigt og succesfuldt at skulle genindføre en national møntfod er en udfordrende opgave for en ny regering. Det ville det være for en hvilken som helst regering.«

Der er også dem der siger, at den kraftige devaluering, der ville følge med sådan en omlægning, ville kunne vise sig god for Grækenland. Dels fordi det hurtigt ville sparke gang i Grækenlands konkurrenceevne igen, og så fordi de billigere leveomkostninger vil falde i god jord hos turisterne. Langsomt ville det måske kunne stabilisere økonomien igen. Hvad siger du til det?

»Jeg tror helt sikkert, det ville sparke gang i økonomien igen, men det ville også medføre nogle konsekvenser, som er meget svære at tackle. En devaluering ville sætte gang i en inflation på et tidspunkt, og hvis centralbanken skal tackle det, så har landet brug for en stram økonomisk politik.

Med den svagere møntfod ville Grækenland måske kunne købe sig tid til at få indført de nødvendige reformer, men man skal vide, man ikke kan overleve på en svag møntfod alene. I hver fald ikke, hvis man vil trives som nation. Jeg tvivler ikke på, at det ville kunne sparke til økonomien, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt den positive effekt ville kunne vare ved på lang sigt.«

Hvordan ved du, en 'grexit' ikke bare ville provokere andre nationer til at gå samme vej?

»Hvis Grækenland forlader eurozonen, bliver det, fordi man ikke vil lave reformer. Og jeg tror, de færreste er uenige i, at det i hvert fald kortvarigt ville sætte gang i en dyb krise i landet, hvis Grækenland skulle omlægge møntfoden. Jeg kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvordan andre lande ville reagere på sådan et scenarie, men jeg tror, de fleste ville kigge mod Grækenland og se den tumult, landets regering og økonomi stod over for, og så ikke have lyst til at gå samme vej selv. Hvis man har set, at Grækenland stemte på en mand, der gav løfter, det var umuligt at holde, ville det måske smitte af andre steder. I Spanien er den kæmpe vælgermasse, der før vedkendte sig venstrefløjens Podemas, allerede på vej over mod »Borgerpartiet«.

Selvfølgelig er der usikkerhed forbundet med en græsk exit, men der er altså også usikkerhed forbundet med, at landet bliver.«

Mario Draghi, direktør i den europæiske centralbank, advarer om, at eurozonen vil bevæge sig ud på »ukendt farvand«, hvis Grækenland forlader euroen. Er du ikke enig i det?

»Jo, det ville da være ukendt farvand, eftersom ingen nogensinde før har forladt eurozonen, men jeg synes, hans ord styrker budskabet om, at en græsk exit ikke ville sætte gang i en dominoeffekt eller være ødelæggende for eurozonen. Tværtimod ville det betyde, at man måtte tage skridt mod noget nyt. Det kunne være at styrke eurosamarbejdet yderligere. Måske en fælles skatteaftale, f.eks. Hvis man fik fælles skatterater, ville Europa kunne indtage sin plads på det økonomiske verdenskort, hvor det ellers konstant synes at miste indflydelse.

Jeg siger ikke, at en union uden Grækenland ville være ideel. Det bedste ville jo være, hvis Grækenland indførte seriøse reformer. For hvis unionen arbejdede tættere sammen om reformer og f.eks. skattepolitik, ville det skabe en meget mere bæredygtig økonomi. Men kommer der et græsk farvel, ville det måske også kunne være med til at sætte gang i den udvikling.«

Bør man ikke også have et sikkerhedspolitisk perspektiv på sådan en 'grexit'? Er der sandsynlighed for, at Grækenland tilslutter sig Rusland?

»Ja, det tror jeg, der er en sandsynlighed for, men jeg er ikke overbevist om, at Rusland ville værdsætte det. Men det er selvfølgelig en af risiciene, for når man forlader eurozonen, er der stor sandsynlighed for, man også forlader EU, og så må Grækenland selvfølgelig kigge efter alternativer. Eurozonen er mere en politisk konstruktion, end det er noget, der rent økonomisk giver god mening, så det ville selvfølgelig være et politisk nederlag for EU, hvis Grækenland slog sig sammen med Rusland. På den anden side er det begrænset, hvor meget Rusland har kapacitet til at hjælpe landet.«