Analyse: Risikoen for GR€XIT større end nogensinde

Statskassen i Grækenland er gabende tom, og kun långiveres velvilje og kreativ tænkning holder landet oven vande.

Det kan ikke fortsætte længe.

I første omgang kæmper grækerne for at få en aftale om en lånetranche på 7,2 mia. euro med den såkaldte trojka - bestående af eurozonen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) - på plads. Derefter følger forhandlingerne om en ny lånepakke på mindst 20-30 mia. euro, der skal dække det økonomisk trængte lands finansieringsbehov på den lidt længere bane.

Det bliver ikke let, og risikoen for både en statsbankerot og en græsk exit (populært kaldet grexit) bliver større og større, vurderer Jyske Bank i en analyse.

»Regeringen er under pres fra alle sider, og et nyvalg eller en ny regeringskonstellation, der skal sikre et bredere mandat, kan bestemt ikke udelukkes. Et nyvalg vil i givet fald de facto fungere som en folkeafstemning om Grækenlands forbliven i eurosamarbejdet,« skriver Jyske Bank i analysen.

Til forskel fra perioden 2010-2012, da den græske tragedie senest var et varmt og ømt emne, frygtede man, at et græsk euro-farvel ville trække flere af de sydeuropæiske økonomier med ned.

Den risiko er ikke på samme måde til stede i dag, mener man, om end det vil få økonomiske konsekvenser for euro-zonen, hvis Grækenland søger mod udgangen.

Mens græsk økonomi vil blive ramt hårdt, så kan Europa forberede sig på et mindre bump, da den græske eksponering mod valutasammenslutningens bruttonationalprodukt svarer til 3 pct.

I Jyske Bank er man dog ikke så bekymret for en eventuel "smittespredning".

»Vi tror ikke, at smitten bliver nær så voldsom som i 2010-2012, men det kan naturligvis ikke undgå at give uro på de finansielle markeder,« skriver banken i analysen.

I første omgang er det dog ikke grexit, der fylder mest. I stedet er det risikoen for en statsbankerot, der er rykket tættere og tættere på. Og de to "begivenheder" hører ikke nødvendigvis sammen.

Den nye græske regering har svært ved at imødekomme trojkaens krav om reformer, fordi det var modsatte standpunkt, som man vandt valget på. Med det i baghovedet forsøger grækerne at nå frem til en aftale med EU, så man kan sikre sig den sidste lånetranche på 7,2 mia. euro fra den gamle hjælpepakke.

I Jyske Bank tror man på, at parterne når en forhandlingsløsning, men det bliver først i 11. time. Også selvom IMF tidligere på ugen afviste at give grækerne henstand i forbindelse med de kommende betalingsforpligtelser.

»Det er svært præcist at udpege, hvornår Grækenland må kaste håndklædet i ringen og misligholde gælden. Lige nu holder de den gående med kreative tiltag som forøgelse af restancerne og træk på kassebeholdningen i de offentlige fonde, men det kan ikke fortsætte ret længe,« skriver banken, der tilføjer, at en statsbankerot sandsynligvis vil blive fulgt op af kapitalkontrol for at undgå et kollaps banksystemet i landet.

I Carnegie er man heller ikke parat til at afskrive en græsk exit fra eurozonen. Chefstrateg Henrik Drusebjerg minder i en kommentar om, at den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, senest har givet udtryk for, at han ikke ser nogen løsninger umiddelbart forude, og at de hidtidige initiativer fra grækerne har været håbløse.

»Resultatet er græske renter på himmelflugt og at dømme ud fra gårsdagens udvikling på de europæiske børser for tidligt at afskrive Grexit som en nonevent,« lyder det i en kommentar fra Drusebjerg.

I Nordea er man forberedt på, at aktiemarkederne vil falde ganske mærkbart, hvis Grækenland går statsbankerot.

»Vi kan ikke udelukke en korrektion på 10-15 pct. affødt af Grækenland, men hvis bankerotten kommer, vil jeg forvente, at korrektionen bliver kortvarig. Dels fordi de fundamentale forhold stadig er i orden, dels fordi jeg tror en græsk bankerot relativt hurtigt vil blive inddæmmet og ikke sprede sig til at blive en ny gældskrise i Europa,« vurderer seniorstrateg Tine Choi Danielsen over for Ritzau.