Finanschef: Der kommer ingen aftale med Grækenland i dag

Hvad der tidligere blev talt om som Grækenlands sidste chance for at få udbetalt et slutlån på 53,7 mia. kr., har over de seneste dage skiftet karakter i sin omtale. Det er efterhånden bredt accepteret, at man først vil nå frem til en reformaftale den 11. maj, når Grækenlands næste møde med eurogruppen finder sted.

Det er den aftale, der skal udløse Grækenlands slutlån på 53,7 mia. kr. Nu bekræfter hollandske Jeroen Dijsselbloem, der er chef for eurozonens finansministre, at en sådan aftale ikke kommer på plads i dag.

Det skriver Vincenzo Scarpetta fra magasinet Open Europe på sin Twitter-profil efter at have talt med ministeren, da han ankom til topmødet fredag.

Det ændrer dog ikke på, at ministrene i eurogruppen og trojkaen endnu denne morgen på det kraftigste opfordrede Grækenland til at vise samarbejds- og reformvilje, hvis en aftale skulle klares. Fra den franske finansminister, Michael Sapin, lød det, at »hver dag uden en aftale gør tingene mere kompliceret« og:

»Vi må undgå en ulykke,« sagde han.

Fra den tyske finansminister Wolfgang Schäuble lød det, at han ikke troede på, at der ville komme nogen fremgang fredag, men at han først ville høre det fra trojkaen, der også skal fremlægge en rapport.

Alligevel har de græske bankaktier her til morgen set en stigning på ni pct., efter for tre dage siden ellers at have ligget rekordlavt. Det tyder på, at investorerne igen tror på, at en aftale vil komme igennem - hvis ikke fredag, så hen ad vejen. Det har også været det klare budskab fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, der torsdag havde et møde med den græske premierminister, Alexis Tsipras. Ifølge hende vil trojkaen gøre alt, hvad den kan for at undgå en græsk statsbankerot.

Alt tyder dog på, at der ikke kan blive tale om en eftergivelse af den gæld, Grækenland har, som i øvrigt udgør 170 pct. af landets BNP.

I Grækenland har man heller ikke forventet, at nogen aftale ville blive forhandlet på plads i dag. Derfor har det ikke været meget at mærke i Athen, hvor den danske ambassadør, Mette Knudsen, fortæller, at Syriza-regeringen så småt mister opbakning fra befolkningen, der dog endnu er bekymret for udfaldet af de langtrukne forhandlinger.

»Hvis du ser på de seneste meningsmålinger, så var der i marts over 70 pct. af den græske befolkning, der bakkede op om regeringens forhandlingstaktik. Det er faldet til 45,6 pct. i april, og næsten 40 pct. af befolkningen er decideret imod forhandlingstaktikken, som regeringen har lagt for dagen. Et meget stort flertal af grækerne ønsker stadig at blive i euroen, men der er en stigende del af befolkningen, der frygter, at man kan ende uden for eurozonen,« siger hun.

Bliver forhandlingerne ved med at trække ud, som de har gjort indtil nu, er grækerne bange for, det fortsat vil sætte »en klemme« på likviditeten i landet, forklarer Mette Knudsen. Det har blandt andet betydet, at den græske centralbank har pålagt de lokale myndigheder og regeringer at deponere deres opsparede midler i den græske centralbank. Det er, hvad der skal til, for at Grækenland fortsat kan betale de ydelser, man skylder IMF, ECB og EU-kommissionen.

»Staten undlader samtidigt i stor udstrækning at betale sine leverandører i øjeblikket, og samtidig kan virksomhederne kun meget vanskeligt låne penge i bankerne for at finansiere den drift og import, der også skal sikre deres eksport. Så det betyder jo, at det græske marked langsomt går i stå. Alle offentligt ansatte får jo deres løn og pensioner endnu, men det er klart, at den private sektor og mange virksomheder er klemt og i mange private virksomheder får de ansatte deres løn med meget store forsinkelser, og andre slet ikke,« fortæller hun.

Hun peger dog samtidigt på, at turismen i januar og februar er steget med 50 pct. siden i fjor, men at det allerede nu ser ud til at stilne af igen, fordi tilrejsende er nervøse for en »grexit«.