EU banker endnu et søm i Grækenlands kiste

Tirsdag bekræftede EU-kommissionen med sin årlige forårsprognose, at europæisk økonomi vitterligt oplever et opsving. Men mens man opjusterede sine forventninger til den europæiske vækst, nedjusterede man sine forventninger til Grækenland kraftigt.

Fra i februar at forvente en vækst på 2,5 pct. i Grækenland, har man nu nedjusteret til 0,5 pct. for 2015. Det er et fald fra året forinden, hvor væksten lå på 0,8 pct., og i øvrigt nok hvad man ville kalde for en forværrende omstændighed, når det gælder de forhandlinger, landet sidder i med trojkaen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank.

»Statsindtægterne lider under, at væksten langt fra er lige så høj, som man havde håbet på for blot et halvt år siden - og det forøger gælden. Indenlandsk betyder det, at der bliver færre, der finder job og flere, der skal have understøttelse fra staten. Og der er stadig for få, der betaler skat. Det betyder selvfølgelig, at det hul i statskassen, som eurolandene skal fylde ud, er større, end man havde håbet, det ville være, og så bliver forhandlingerne også endnu vanskeligere,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Jo mere hjælp Grækenland skal have, des mere kompromis- og reformvilje må den endnu nyvalgte Syriza-regering nemlig også vise. Tidligere har ECB-præsidenten, Mario Draghi, udtalt, at man fra ECB ville blive ved med at udbetale nødlån til de græske banker, så længe de endnu er levedygtige - men at man måske snart må skærpe kravene til, hvordan 'levedygtighed' defineres.

I takt med at grækerne hiver flere og flere penge ud af bankerne, og statsobligationsrenterne fortsat stiger, des færre og mere usikre aktiver har de græske banker også at stille til gengæld for nødlånene, påpegede han dengang.

»Den her udvikling kan godt skubbe til, at ECB siger, de græske banker ikke kan blive ved med at belåne så meget af de græske statsobligationer, som de gør nu. Det ville ikke komme direkte afledt af vækstforventningerne, men af det samlede billede, som det så ser ud for græsk økonomi,« siger Jacob Graven.

For 2016 venter EU-kommissionen igen en vækst på 2,9 pct. i den græske økonomi, men det er langt fra realistisk, mener Jacob Graven.

»Det må betragtes som noget nær ønsketænkning. For at få så kraftig fremgang i græsk økonomi, skal der meget hurtigt en langsigtet politisk aftale på plads, så der er klarhed om de græske statsfinanser i flere år frem. Og så skal den græske regering vel at mærke løbende leve op til aftalen i de kommende år. Belært af de seneste års erfaringer forekommer det ikke særligt sandsynligt,« siger han.

Og en sådan aftale kommer ikke foreløbigt, lyder det fra den tyske finansminister Wolfgang Schäuble. Ifølge Bloomberg News tvivler han på, at en aftale med Grækenland forhandles på plads ved eurogruppens næste møde mandag.

»Vi vil inden for rammerne af, hvad der er muligt, gøre alt for at undvige en grexit og hjælpe Grækenland. Men kun inden for rammerne af, hvad vi tidligere har aftalt. Vi har ikke noget andet mandat,« sagde finansministeren ifølge Bloomberg News.

Fordi den græske premierminister Alexis Tsipras nærer modvilje over for at indføre reformer på pensions- og arbejdsmarkedet, er finansministrene nervøse for, om Grækenland kan skrabe pengene sammen til næste udbetaling.

Mandag den 11. maj skal Grækenland betale omkring 8,2 mia. kr. til IMF samtidigt med, at offentligt ansatte i Grækenland skal have deres løn og pensioner.

Kommer der ikke en aftale på plads, kan Grækenland på sigt blive nødt til at melde sig ud af eurozonen, og sker dét, har landet udsigt til et 2016 med negativ vækst, understreger Jacob Graven.