Nu truer Grækenland med en folkeafstemning
Hvis trojkaen vil stille Grækenland et ultimatum, vil den græske regering lade folket tage beslutningen.
»Et bilsammenstød i slowmotion.«
Sådan forsøger en Twitter-bruger at opsummere gældsforhandlingerne, der er trukket i langdrag mellem Grækenland og landets långivere. For mens den græske statsminister Alexis Tsipras fredag lovede sine vælgere, at man ikke ville give sig, bare fordi man var ved at løbe tør for penge, har man i Tyskland sort på hvidt sagt, at en tredje lånepakke først kan forhandles på plads, når reformerne er forhandlet på plads.
»Ellers kan vi simpelthen ikke sende penge dertil,« lyder det fra den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, ifølge det græske dagblad Kathimerini.
Men vil landets långivere stille Grækenland et sådant ultimatum, vil den nyvalgte Syriza-regering lade det græske folk om at tage beslutningen.
»Regeringen vil afholde en folkeafstemning, hvis den bliver givet et »take-it-or-leave-it«-tilbud fra Grækenlands långivere,« siger regeringspartiet Syrizas talspersion Nikos Filis mandag til det græske Skai TV ifølge Kathimerini.
»Forhandlingerne går ind i et par afgørende dage,« lød det.
Netop en folkeafstemning har den blandt andre Wolfgang Schäuble faktisk efterlyst. Tsipras har flere gange truet med, at man ville iværksætte et nyt parlamentsvalg for at sikre sig, man endnu havde befolkningen i ryggen, men efter sidste europgruppemøde, har den tyske finansminister sagt til pressen, at en folkeafstemning om gældsforhandlingerne måske ikke er nogen dårlig idé.
»Hvis den græske regering synes, den skal have en folkeafstemning, så skal den da have en folkeafstemning,« sagde han efter eurogruppemødet i Bruxelles for en uge siden.
Her understregede han, at det måske ville være godt, hvis det var grækerne selv, der tog beslutningen om, at de var klar til at ofre, hvad der ofres skal for dels at få udbetalt slutlånet og dels at få forhandlet en tredje lånepakke på plads i juli. Ifølge meningsmålingsundersøgelser vil størstedelen af grækerne stadig gerne være med i euroen. Og selv, hvis de ikke vil - lød det dengang fra The Guardian - har Tyskland intet at tabe.
Hvis grækerne stemmer om at blive i euroen, kan man fra Berlin kræve hårde reformer, der også går ud over grækernes pensioner og løn, som Tsipras ellers har lovet ikke at ville røre ved. Siger grækerne derimod nej til euroen, er der endnu mange europæiske politikere, der ikke mener, det vil ramme europæisk økonomi synderligt.
Til gengæld har Grækenland stadig brug for EU-kreditorernes hjælp, påpeger cheføkonom i Nykredit Ulrik H. Bie. Og det får de også fremadrettet.
»Det er en kamp mellem korslagte arme, som Grækenland i sidste ende vil tabe på den ene eller anden måde. Opgørelsen fra den græske centralbank over de offentlige finanser viste en forværring på over 900 mio. euro i april i forhold til året før, og forværringen ville være større, hvis regeringen betalte alle sine regninger. Indtægterne er 1 mia. euro lavere i årets første fire måneder i forhold til samme periode i 2014 og hullet, som de græske finanser befinder sig i, er dermed tilsvarende dybere. Derfor er det også allerede nu nødvendigt at forholde sig til, at Grækenland vil få behov for yderligere hjælp,« siger han.
Den græske finansminister Yanis Varoufakis vil have gældsnedskrivelser eller begrænset reformorden, men det er både en økonomisk og politisk umulighed, forklarer han. Vækstudsigterne for den græske økonomi er nedjusteret, siden den nye regering er trådt til, og det betyder, at »gældsudsigterne ikke længere kan betegnes som holdbare, uden at alle reformforslag gennemføres til punkt og prikke,« forklarer Ulrik H. Bie.
»Selv i det scenarie er holdbarheden tvivlsom. Det er imod IMF's regelsæt at støtte en proces, der ikke er holdbar. Derfor vil europæisk eftergivenhed skulle føles af nedskrivninger af græsk gæld til de europæiske lande. Det er fortsat en politisk umulighed, uden at Grækenland gennemfører de krævede reformer, og så.. Er vi tilbage, hvor vi begyndte,« siger han.
Man har i Grækenland givet udtryk for, at man håber på og regner med, at en aftale er på plads ved udgangen af måneden, og har derfor ønsket et ekstraordinært eurogruppemøde i næste uge. Eurogruppen har udgangen af juni som deadline, men meget tyder på, at Grækenland vil være løbet tør for penge inden da.
»Det er som om, man efter snart fem måneders tovtrækkeri slet ikke taler det samme sprog,« siger Ulrik H. Bie.
Når man frem til en aftale, som alle parter er villige til at indgå, skal den stemmes igennem i det græske parlament, inden slutlånet i den nuværende hjælpepakke kan udbetales. Nikos Filis, talsperson for regeringen, er overbevist om, at en sådan aftale også vil blive stemt igennem i parlamentet.
