Grækenland i tal: Så slemt står det til
Problemerne tordner sig op for Grækenland. Se de ildevarslende facts her.
Svimlende gæld, skyhøj arbejdsløshed og en kreditværdighed på skraldespandsniveau.
Det skorter ikke på problemer for Grækenland, der nu i fem år har hutlet sig gennem tilværelsen og været afhængig af milliardlån fra eurozonen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).
I månedsvis har Grækenland forsøgt at forhandle en aftale på plads med sine kreditorer, der efterspørger konkrete sparereformer til gengæld for en frigivelse af flere milliardlån og forhandlinger om en ny lånepakke.
Det har den græske koalitionsregering, anført af premierminister Alexis Tsipras, pure afvist.
Forhandlingsklimaet mellem parterne er forpestet og frygten for et sammenbrud stor. Grækenland har hårdt brug for at få tilført flere penge, hvis landet skal undgå en bankerot og et efterfølgende exit fra euroen (det berømte "grexit").
Men hvor slemt står det egentlig til med Grækenlands økonomi? Herunder giver Finans dig de fakta, der tydeligt illustrerer landets problemer:
- Grækenland har en samlet gæld på 320 milliarder euro (2.387 milliarder kroner), hvoraf de 56 milliarder euro er gæld til Tyskland.
- Den hjælpepakke, som siden 2010 har holdt Grækenland oven vande, er på i alt 240 milliarder euro (1.790 milliarder kroner). Bag hjælpepakken, der er den største i nyere tid, står eurozonen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).
- Siden 2010 er Grækenlands bruttonationalprodukt (landets samlede produktion af varer og tjenester) faldet med 25 pct. BNP bruges blandt andet til at illustrere størrelsen på et lands økonomi.
- Det græske aktiemarked er faldet med over 80 pct. siden 2008.
- Knap en kvart million små og mellemstore virksomheder i Grækenland er lukket siden 2008.
- Grækenland har en arbejdsløshedsprocent på 26. Det vil altså sige, at hver fjerde græker - godt 1,2 millioner borgere - står uden arbejde. Desuden har Grækenland EU's højeste udgifter til førtidspension.
- Cirka 23 pct. af Grækenlands befolkning lever »i risiko for fattigdom,« ifølge Eurostat.
- Skattesnyd er en folkesport i Grækenland - og har været det i årevis. Mere end 70 mia. euro skylder grækerne i skat, og i 2013 viste en opgørelse, at halvdelen af alle græske virksomheder snyder på skattevægten. Problemet er størst på små øer og populære feriedestinationer.
- Mellem 2009 og 2014 har over 20.000 forskere, forretningsfolk og anden højtuddannet arbejdskraft forladt Grækenland for at søge arbejde i udlandet. Fænomenet går under betegnelsen »brain drain« og vanskeliggør Grækenlands situation, fordi landet mister kloge hoveder, der kan skabe vækst, og skatteindtægter.
- Det er usikkert, hvor mange penge der reelt er tilbage i Grækenlands statskasse, men landet missede en udbetaling på 2,3 mia. kr. til IMF i denne uge. Det er ikke sket siden 1980, da Zambia missede en IMF-betaling.
- Fire græske afdrag på i alt 11,2 mia. kr. skal betales til IMF i slutningen af juni. Hvis Grækenland ikke får forhandlet en ny låneaftale på plads inden da, bortfalder de sidste 53 mia. kr. af lånepakken, som landet skal bruge for at kunne udbetale pengene.
- De græske banker bliver drænet for penge hver dag. Siden starten af valgkampen, der bragte Syriza-partiet til magten, har grækerne trukket samlet 31 mia. euro ud af landets banker, og hvis udviklingen fortsætter, kan bankerne blive udsat for kapitalkontrol. Det er frygten for et økonomisk kollaps, der får grækerne til at hæve deres bankindskud.
- I april valgte det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poors at nedjustere Grækenlands kreditværdighed fra B- til CCC+. Dermed er Grækenland verdens tredjedårligst ratede land - kun overgået af Ukraine og Venezuela.
