Grækenland er ikke alene - tre andre lande risikerer statsbankerot

At der er stor risiko for, at Grækenland går statsbankerot, er der næppe mange, der har overhørt. Men der er faktisk også tre andre lande, som kæmper med at afdrage deres gæld, og som inden for de næste måneder har en stor risiko for at gå statsbankerot.

De tre andre lande er Ukraine, Venezuela og Puerto Rico. Sidstnævnte er ikke et land, men et selvstyrende territorium under USA, men det gør nu ikke risikoen for en statsbankerot mindre.

For Ukraines vedkommende er det et afdrag på landets kæmpe gæld, der skal falde den 24. juli, som lige nu truer landet ud i en konkurs.

»Økonomien i Ukraine har det elendig. Selvom krigshandlingerne er deeskaleret er forsvarsudgifterne fortsat betydelige. Samtidig er en del af den ukrainske gæld deponeret i udenlandsk valuta, og når den ukrainske valuta er svækket, stiger gælden bare ekspotentielt,« siger Lars Christensen, der er økonom og netop har etableret analysevirksomheden Markets & Money Advisory.

Regeringen i Ukraine har i øjeblikket valget mellem at betale lønninger til offentligt ansatte såsom de soldater, der kæmper i Østukraine lige nu og på den anden side at betale et afdrag på landets gæld den 24. juli.

»Der er ingen tvivl om, at Ukraine er på kanten af en statsbankerot. Men om det lige sker i juli er svært at sige,« siger Lars Christensen.

Makroøkonomisk kan man sige, at Puerto Rico på mange måder ligner Grækenland. Puerto Rico har nemlig ikke sin egen valuta, men har i stedet den amerikanske dollar.

»Derfor har man ikke selvstændige pengepolitiske manøvremuligheder, og det er medvirkende til, at man ikke har kunnet få gang væksten, og det har skabt store offentlige finansproblemer,« siger Lars Christensen.

I modsætning til den hjælp, grækerne har fået af EU, har USA ikke været en aktiv hjælpende hånd for Puerto Rico, og lige nu er der er en betydelig risiko for, at Puerto Rico misser en betaling i juli.

Det sidste land, der er i risiko for at gå statsbankerot i nær fremtid, er Venezuela. Landet sidder på 6-7 pct. af verdens oliereserver og har været hårdt ramt af de faldende oliepriser, bl.a. fordi landet har en tradition for at bruge flere penge, end det tjener.

»Den ekstremt socialistiske regering har kørt landet ud over kanten. Venezuela er nok det mest ekstreme af de her lande i forhold til, at gældsproblemerne er selvforskyldt,« siger Lars Christensen.

Ifølge ham er det sjældent, at så mange lande på én gang er truede af statsbankerotter.

»Normalt er det en afspejling af, at verdensøkonomien har det dårligt. Noget af det, der har været slående ved den her økonomiske krise, er hvor få lande, vi har set gå statsbankerot, selvom man skulle have forventet det,« siger Lars Christensen og understreger, at en række lande er blevet reddet i sidste øjeblik.

Havde det ikke været for Den Internationale Valutafond og EU, var lande som Island, Letland, Litauen, Ungarn og Ukraine formentlig allerede gået statsbankerot.

Når Grækenland ikke er det eneste land, der har voldsomme økonomiske problemer, kan man undre sig over, hvorfor det kun er Grækenland, vi hører om? Ifølge Lars Christensen skyldes det den betydning, Grækenland har for hele eurosamarbejdets fremtid.

»Hvis Grækenland ikke var en del af euroen, havde det ikke fået mere opmærksomhed end Ukraine. For alle de her fire lande gælder, at de ligger i en størrelsesorden, hvor de er håndterbare. Der vil ikke komme noget chok på markederne, for de kan sagtens håndtere, hvis landene må gå statsbankerot,« siger Lars Christensen.