Økonomi

Det stemmer grækerne om søndag

Uanset hvordan stemmerne fordeles til det græske valg, skal der gennemføres massive reformer.

Artiklens øverste billede
Græske demonstranter med ”nej”-skilte i Athen den 3. juli.

Søndag går grækerne til stemmeurnerne for at beslutte, om de vil gå med til en lang række reformkrav, som EU og andre kreditorer kræver, hvis udbetalingen af såkaldte nødlån til de græske banker skal fortsættes.

Vælgerne har forinden fået en klokkeklar anbefaling med på vejen af den græske regering, der mener, at grækerne skal sætte kryds i boksen ”nej”, som kan medføre statsbankerot inden for kort tid, hvis de græske banker krakker.

Hvis grækerne derimod stemmer ”ja” til at acceptere en ny låneaftale, vil de græske borgere inden for kort tid mærke konsekvenserne af en lang række markante reformer.

Kreditorerne kræver blandt andet, at Grækenland reformerer sit primære budget, som blandt andet indbefatter nedsættelse af pension, forøgelse af moms, privatisering af offentlige virksomheder og besparelser på forsvarsbudgettet.

”Reformerne skal gennemføres uanset resultatet, og grækerne er sådan set ikke uvillige over for at gennemføre dem. Den overordnede uenighed er afbetalingsperioden. Skal reformerne gennemføres fra dag til dag, eller som grækerne selv foreslår, at det skal gennemføres over en periode på 10 år fra 2015 til 2025,” fortæller Tom T. Kristensen, der er ekstern lektor i Grækenlandsstudier på ToRS, Københavns Universitet..

Grækerne siger, at der allerede er skåret hårdt i pensionerne over de senere år, og at grænsen er nået.

Grækenlands største kreditorer vist i pct. af gæld. Kilde: Open Europe.

Pensionerne er allerede skåret helt op til 50 pct. siden 2010. I dag ønsker kreditorerne en generel besparelse, mens den græske regering kun vil skære såkaldt lukrative pensionsordninger, mens de laveste pensionsordninger går fri,” fortæller Tom T. Kristensen.

I 2012 slugte pensionssystemet 17,5 pct. af det græske BNP og er det dyreste af sin slags i Europa. I dag er der omkring 2,65 mio. pensionister i Grækenland, og omkring 49 pct. af de græske familier har pensionen som den primære indtægtskilde, mens 36 pct. er afhængige af lønindkomster.

Selvom parterne ikke kan nå til enighed, mener Tom T. Kristensen, at de græske forhandlere er gået meget langt i bestræbelserne på at imødekomme kreditorerne.

”De græske øer har hidtil været fritaget for at betale moms af hensyn til turisme-industrien. Her har EU krævet ensartet moms på 23 pct. på alle varer,” siger han og fortsætter:

”Regeringen har oprindeligt foreslået seks pct. moms på eksempelvis medicin, mens de har foreslået 13 pct. på fødevarer, og 23 pct. på de resterende varegrupper. Her har grækerne senere i forløbet forsøgt at imødekomme kravet ved at rykke flere varer op i kategorien med 23 pct. moms.”

Ifølge Tom T. Kristensen ser det sort ud for grækerne, selvom de nye nødlån falder på plads med et ”ja”-flertal søndag.

Søjlediagrammet viser den græske gæld og BNP i årene 2007-2015. Kilde S&P.

”Grækerne skylder ca. 180 pct. af BNP. Det skal halveres, så den kommer ned omkring 100 pct., så de har en chance for at kunne betale. På den måde kan landet komme ind på det private lånemarked, hvor de ligesom andre lande kan vedligeholde økonomien og betale den resterende gæld af,” mener han.

Ifølge meningsmålinger er der dødt løb. 42,5 pct. af grækerne vil stemme "ja", 43 pct. vil stemme "nej", mens 14,5 pct. er i tvivl, viser en meningsmåling fra Bloomberg.

Undersøgelsen viser desuden, at 81 pct. af grækerne ønsker at forblive i euroen. 12 pct. ønsker at vende tilbage til drachmer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.