Storbank: Græsk folkeafstemning var spild af tid

Søndag lød et rungende nej fra over 60 pct. af den græske befolkning til Grækenlands kreditorer i Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen.

Mens det af flere medier dømmes som et trumfkort for den græske premierminister i forhandlingerne, lyder det nu fra Bank of America Merril Lynch (BAML), at folkeafstemningen kan vise sig helt og aldeles nyttesløs.

Det skriver Business Insider.

Da grækerne søndag satte deres kryds på stemmesedlerne landet over, kunne den græske regering se tilbage på en uge, hvor økonomien forværredes drastisk. Et afdrag på 11,9 mia. kr. til IMF blev ikke betalt, banker blev lukket og lagt hen i kapitalkontrol, og selvom ECB udstedte et ekstraordinært nødlån, er hæveautomater allerede ved at løbe tør for penge, og græske banker står til at løbe tør for penge fredag.

Det vil sige, at Grækenland er mere desperat efter penge nu, end før folkeafstemningen, og altså derfor står i en svækket forhandlingsposition, ifølge BAML. Samtidigt har Alexis Tsipras med folkeafstemningen indirekte lovet sin befolkning at skaffe dem en »bedre« aftale med mere lempelige finanspolitiske krav.

»Paradokset er, at Grækenland nu kan blive nødt til at blive enige med sine kreditorer om et nyt reformprogram, der er strengere end det, grækerne med folkeafstemningen netop har afvist. For den græske økonomi er i langt værre form efter den seneste uges begivenheder,« skriver BAML i sit notat »Grækenland: Det er på tide, at de voksne snakker«.

Med de væsentligt hårdere økonomiske vilkår for græsk økonomi skal der nemlig også tages tilsvarende væsentligt hårdere midler i brug for at vende recessionen til et opsving igen, forklares det.

»I den logiske verden kan man måske sige, at jo værre det går, des mere er man nødt til at gøre. Men man kunne også vende den om og sige, at jo værre det går, des mere tid og plads skal Grækenland have. Sådan fungerer det bare ikke, når man skal have noget til at hænge sammen på lang sigt. Med folkeafstemningens resultat kan Tsipras ikke komme hjem med noget, der er værre,« vurderer Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit dog.

Han mener dog alligevel heller ikke, at der er nogen sandsynlighed for, at Tsipras vender hjem til Athen med en »bedre aftale« på hånden.

»Jeg har meget svært ved at se, hvordan man skal få en bedre aftale i stand. Det, man i Grækenland ikke vil have er stram finanspolitik, og så må man jo levere i forhold til, hvordan man så kan lave samfundet om. Hvis regeringen i Athen virkelig ønsker en aftale, bør den overraske med at tilføje flere strukturreformer, end trojkaen har krævet. Det er eneste mulighed for, at en lettelse af gældsbyrden kan blive inkluderet i en samlet skitse,« siger han.

Forslagene til strukturreformerne drejer sig blandt andet om liberaliseringer af arbejdsmarkedet og beskyttede erhverv, mere privatisering og en mere effektiv skatteindkrævning. Det er netop på nogle af de områder, Tsipras' regering allerede har sagt, at man vil sætte ind, og nu må man bevise, at man mener det, lyder det fra Ulrik H. Bie.

»Der er grundlæggende ikke meget at forhandle om - vi nærmer os 'take it or leave it'-fasen. Tålmodigheden er opbrugt og tiden så fremskreden, at Grækenland ikke skal præsentere en skitse til forhandling, men en samlet plan. Udgangspunket skal være det program, som den græske befolkningen netop har forkastet i en folkeafstemning,« siger han.

Tirsdag mødte den nyudnævnte græske finansminister dog op til et eurotopmøde i Bruxelles uden nogle nye forslag. På samme møde skal folkeafstemningens nej også diskuteres.

»Vi er fortsat skeptiske i forhold til, om de to parter kan mødes i et kompromis, der både kan accepteres af de græske vælgere og af de europæiske politikere, der har præcis samme demokratiske ret til at disponere over deres skattemidler, som grækerne har til at bestemme, om de vil være med i euroen eller ej,« siger Ulrik H. Bie.

Ifølge Barclays er det nu meget sandsynligt, at Grækenland må forlade euroen og omlægge sin valuta til græske drakmer.