Overblik: En afgørende weekend for Europas fremtid

Grækenlands sidste chance.

Sådan lyder dommen fra Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, EU-præsident Donald Tusk og den øvrige EU-top forud for weekendens hastemøder i Bruxelles.

Her får du overblikket over, hvem der mødes, hvornår og hvad de skal tage stilling til i afgørelsens time.

Torsdag aften afleverede Grækenlands regering en pakke med reformforslag til de internationale kreditorer: EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Reformudspillet har fået en positiv modtagelse i EU, og det har overrasket mange, at udspillet lader til at være mere ambitiøst, end det udspil den græske befolkning søndag stemte nej til.

Regeringen har det græske parlament i ryggen, der natten til lørdag stemte for reformforslagene.

Men der er lang vej endnu. Forud for lørdagens møde sagde IMF-direktør Christine Lagarde, at der skal større fremskridt til.

Derudover lader det til, at eurogruppens tillid til Grækenland kan blive den største barriere for en aftale.

»Vi er der ikke endnu. Både i forhold til indhold og tillid. Kan grækerne overholde aftalerne og implementere de reformer, de lover os? De skal vise meget stort engagement for at genoprette tilliden,« sagde eurogruppens leder, hollandske Jeroen Dijsselbloem lørdag.

Det græske udspil indeholder bl.a.:

Fredag fik EU's regnedrenge udspillet i hænderne, og lørdag kl. 15 samles eurogruppens finansministre, der skal tage stilling til, om forslagene er gode nok til at genåbne forhandlingerne om en ny græsk hjælpepakke. Mødet har potentiale til at resultere i en aftale, lyder det fra flere medier og kilder. Men det bliver overordentligt svært, siger flere finansministre.

Søndag kl. 16 mødes eurozonens stats- og regeringsledere for at fælde en endelig dom over det græske udspil.

Søndag kl. 18 begynder et ekstraordinært EU-topmøde om Grækenland med deltagelse af samtlige 28 EU-medlemslande.

Grækernes ønske er, at reformudspillet vil udløse en tredje hjælpepakke på 400 mia. kr. over tre år. Den første hjælpepakke fra 2010 var på 820 mia. kr., den anden fra 2012 på 1.288 mia. kr., og en ny hjælpepakke er ikke nødvendigvis nok til at undgå et græsk statsbankerot.

Men pengene er helt afgørende, hvis Grækenland skal have en chance for at undgå det. Den 20. juli skal grækerne nemlig betale 3,5 mia. euro i afdrag til ECB.

Falder betalingen ikke, kan ECB være tvunget til at indstille den ekstraordinære kapitalstøtte, der i øjeblikket holder de græske banker i live. I det tilfælde risikerer de græske banker at krakke på stribe, og Grækenland vil med al sandsynlighed gå bankerot og givetvis forlade euroen.

Lykkes det grækerne at få en redningpakke, bliver det næste store spørgsmål, om Grækanland kan overholde aftalens betingelser. Flere eksperter, herunder en græsk ekspert, mener nemlig, at Grækenland slet ikke vil være i stand til at føre reformerne ud i livet.

Grækernes samlede gæld er på 320 mia. euro, hvoraf de 240 kommer fra hjælpepakker og redningslån. Gælden svarer til 177 pct. af landets BNP.

Lige nu er de græske banker underlagt kapitalkontrol for ikke at løbe tør for euro. Derfor kan befolkningen kun hæve 60 euro om dagen.