Hvorfor bliver Grækenland overhovedet i eurozonen?

Man kan undre sig over, hvorfor det er fordelagtigt for Grækenland at være medlem af eurozonen. Når den eneste måde at være det på er ved at tilbagebetale en gæld, der for det første langt overstiger landets BNP, og for det andet kun kan tilbagebetales ved at oparbejde endnu mere gæld.

Derfor er det også stadig usikkert, om Grækenland endnu er med i euro-samarbejdet om et år, lyder det fra Jacob Graven, cheføkonom ved Sydbank.

Snart nærmer Grækenland sig ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) en gæld, der udgør omkring 200 pct. af landets bruttonationalprodukt, og ifølge forbundskansler Merkel er der ikke udsigt til en snarlig gældsnedsættelse for grækerne. Men man vil da »diskutere« det engang i fremtiden, bare »ikke nu«, lød det fra Merkel søndag.

Mandag betalte Grækenland de ca. 46 mia. kr., man skyldte Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank (ECB), men de gamle lån blev tilbagebetalt med et nyt. De cirka 53 mia. kr., Grækenland senest har lånt af de andre eurolande, blev udstedt nærmest udelukkende til det formål.

De penge skal Grækenland klare sig for, indtil det næste lån på cirka 641 mia. kr. går ind på kontoen. En stor del af de penge må man højst sandsynligt også bruge på at tilbagebetale ældre lån. Sådan kan det nemlig blive ved i lang tid endnu, mener Jacob Graven.

»Der er rigtigt mange, der ser det her som skruen uden ende. De nye lån er godt nok billigere end de gamle, så isoleret set kan det godt se fornuftigt ud, men det helt store spørgsmål er, om gælden er så høj, at Grækenland ikke kan vokse sig ud af problemerne i takt med at økonomien måske forbedres over de kommende år. Det ser tungt og vanskeligt ud for Grækenland,« siger Jacob Graven.

Som en betingelse for det nye lån har man i Grækenland skullet hæve momsen mandag, hvilket vil få grækere og turister til at mærke, at mange ting bliver dyrere, mener Jacob Graven.

»Økonomien kommer til at skrumpe, mens gælden stiger, og det bliver kun endnu sværere at betale den tilbage. Derfor er der også god grund til at være kritisk over for den aftale, der er blevet lagt frem. I de seneste fem år er der mange ting i hjælpepakkerne, der ikke har fungeret, og man bør også nu være skeptisk over for, om tingene kommer til at fungere på den måde, man håber på,« siger han.

Han peger f.eks. på, at man helt fra 2010 har stillet krav til Grækenland om at privatisere mere, ligesom man denne gang har opstillet en EU-overvåget fond, hvorfra privatiseringsmidler skal bruges til at investere i det græske samfund. Men bliver man ved med med at privatisere med den fart, man har haft indtil nu, vil det tage 100 år, inden Grækenland har privatiseret for de 373 mia. kr., som EU-Kommissionen har sat som mål.

Det er ikke kun privatiseringerne, der skal sikre Grækenland vækst. Formår man at styrke landets konkurrenceevne, kan det også bane vejen for, at man inden for to-tre år igen kan se vækst i den offentlige sektor, vurderer Jacob Graven. Han mener, at Grækenland særligt har brug for at forbedre sin produktudvikling, men det er svært at gøre, hvis man ikke har penge at bruge på området.

»Det er en gordisk knude. Normalt ville man sige, at investeringer i fremtiden kan hjælpe, men skærer man alle udgifter fuldstændigt ind til benet, så er der ikke penge til at investere i fremtiden. Kritikken af aftalen går også på, at Grækenland må spare sig selv ihjel, og det er også det, den græske regering har sagt i løbet af de meget langtrukne forhandlinger. Mange økonomer vil også sige, at det her er så voldsomme sparekrav, at der simpelthen ikke bliver penge til at investere,« siger han.

Grækenland har altså foran sig et scenarie, hvor man i de kommende år må sætte sin økonomi i bakgear, mens man optager lån for at betale lån. Et scenarie, der måske kan generere vækst i samfundet igen allerede om »to-tre år«, hvis den græske regering bare holder sig på den kurs, man for blot en måned siden ellers syntes helt og aldeles ude at stand til nogensinde at kunne stå inde for. Og så er der det alternative scenarie; det, der i overskrifter har tårnet sig op over Grækenland og EU de seneste seks måneder som den ultimative katastrofe; det græske euro-exit, »grexit«.

Vælger Grækenland at træde ud af eurosamarbejdet, vil man i løbet af et år kunne få en »stor konkurrencefordel« ved at devaluere sin økonomi med formentligt 50 pct., forklarer Jacob Graven. Et sådant scenarie er allerede planlagt i detaljer i EU-Kommissionen, lød det fra formanden Jean-Claude Juncker, da forhandlingerne stod tættest på afgrunden.

Men den midlertidige nedtur, det formentligt først vil sende Grækenland ud i, kan være så slem, at man holder sig på reformvenlig kurs i stedet.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, så får Grækenland nogle vanskelige år nu. Nu skal man så have mere af det samme. En spare- og reformpolitik stort set magen til det, man har været igennem de seneste fem år, og det vil skabe problemer. Men spørgsmålet er bare, om alternativet ville være bedre. Et grexit ville få store dele af den private sektor til at gå konkurs, og det kan skabe en afgrundsdyb krise værre end den, man står over for nu,« siger han.

Med det sagt fastholder Jacob Graven dog, at det »fortsat er et åbent spørgsmål, om Grækenland er en del af eurosamarbejdet om et år«.