Her er seks ting, der stadig kan gå galt for Grækenland

Grækenland og landets internationale kreditorer er blevet enige om en ny hjælpepakke, men den er på ingen måde en mirakelkur mod de massive økonomiske problemer, som grækerne står stillet overfor.

Endnu er detaljerne i den nye hjælpepakke ikke præsenteret. Men aftalen ventes at sikre Grækenland op mod 86 mia. euro (642 mia. euro) i nye lånemidler i de kommende tre år på betingelse af, at der gennemføres omfattende reformer i det græske samfund.

Pengene skal grækerne bruge til at betale renter og afdrag på sin enorme statsgæld og dække det løbende underskud på statsfinanserne. Desuden vil en del af pengene gå til de græske banker, der desperat har brug for ekstra kapital.

Selvom aftalen om en ny hjælpepakke er et lyspunkt for Grækenland, og en statsbankerot synes afværget for nu, er landet stadig i massive vanskeligheder. Herunder præsenterer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven seks ting, der stadig kan gå galt for grækerne.

1. En økonomi i bakgear

Grækenland har en tynd forretningsmodel og lever – sat lidt på spidsen – af turisme, oliven, appelsiner og fetaost. Med så smalt et varesortiment er det svært at få eksporten voldsomt op i gear. Grækenland har forsøgt at gøre sin økonomi mere konkurrencedygtig ved at sænke lønningerne og hæve skatter og moms, men konsekvensen er, at grækernes forbrug styrtdykker, fordi de har færre penge mellem hænderne.

Kuren er altså god for eksporten, men gør rigtig ondt på den indenlandske økonomi. Det forventes, at grækerne får et BNP-underskud på 0,25 pct. i år.

2. Dårlig infrastruktur – og en farlig kultur

Hvis Grækenland skal have adgang til nye milliardlån, kræver det blandt andet, at skatterne sættes op, og at skatteindkrævningen kommer til at fungere. I årevis har skattesnyd været en folkesport i Grækenland – mere end 70 mia. euro skylder grækerne i skat – men kan man overhovedet opkræve de nødvendige skatter, hvis man ikke har den nødvendige infrastruktur og den rette kultur blandt befolkningen?

Man prøvede at rydde op i moradset for fem år siden, men det lykkedes ikke. Det er svært at se, at det skulle kunne lykkes nu.

3. En enorm gæld

Grækenland har en samlet gæld på over 320 milliarder euro svarende til 180 pct. af landets BNP (samlede produktion af varer og tjenesteydelser). En så enorm gældspost er ødelæggende for den græske økonomi, og den rejser spørgsmålet om, hvorvidt landets kreditorer med nye milliardlån ikke blot hælder penge i et stort, sort hul?

Utvivlsomt er det, at Grækenland skal have afskrevet dele af sin gæld, hvis landets økonomi skal have nogen som helst chance for at rejse sig igen. Det kan gøres på flere måder. Den ene er, at man siger: ”Disse 100 mia. euro behøver I ikke betale tilbage.” Det er nok ikke politisk spiseligt i en lang række eurolande – særligt Tyskland. En anden mulighed er, at man forlænger løbetiden på lånene, gør dem afdragsfri i en periode og sætter renten ned.

4. Svære krav til den offentlige sektor

Selvom detaljerne i den nye hjælpepakke ikke er blevet præsenteret endnu, lyder det på rygtebørsen, at Grækenland tvinges af eurolandene til at levere store overskud i den offentlige sektor. Den græske økonomi skal gå i plus næste år, og for 2017 er budgetmålet en vækst på 1,75 pct., som derefter skal fordobles til 3,5 pct. i 2018.

Det er meget svært, når man kæmper med massiv gæld og en underdrejet økonomi. Og jeg er usikker på, om det overhovedet er realistisk taget Grækenlands situation og historik i betragtning.

5. Tårnhøj arbejdsløshed

Grækenland har en arbejdsløshedsprocent på 26, hvilket vil sige, at hver fjerde græker - godt 1,2 millioner borgere - står uden arbejde. Mere end halvdelen af landets unge er arbejdsløse. Det giver grobund for store sociale spændinger, den slags, som revolutioner er gjort af, når en befolkning lider udsigtsløst, og arbejdsløsheden er tårnhøj.

Spørgsmålet er, hvor længe befolkningen vil finde sig i det? Hvis det ikke lykkes den græske regering at nedbringe arbejdsløsheden, kan det få store konsekvenser, både politisk, socialt og økonomisk.

6. Manglende vilje/evne

Den græske regering er kun gået med til dette med begge arme tvunget om på ryggen. Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt man er villig til at gennemføre de reformer, der skal til. Opfylder grækerne ikke løbende betingelserne, vil de andre eurolande efter alt at dømme smække kassen i over for Grækenland, der dermed igen kan blive presset ud mod afgrunden mod en statsbankerot og exit fra euroen.

Vi (Sydbank) vurderer, at sandsynligheden for at det sker i løbet af de kommende 12 måneder er tæt på 50 pct.