Biler med blot en bule tvunget til skrot

Ren galimatias. Man kan næsten høre bilbranchens hovedrysten over, at der fra årsskiftet igen kommer en lavere grænse for, hvornår en bil er totalskadet.

I 2014 og 2015 har der været en reparationsgrænse på 75 pct. af en bils handelsværdi, men fra 2016 vil grænsen blive sænket til blot 65 pct., før en bil skal skrottes. Men det er et værre miljø- og ressourcespild, ligesom det også koster arbejdspladser, kritiserer en samlet bilbranche, der ikke kan forstå, at sunde biler, der har kørt ganske få kilometer og ikke fejler noget, skal skrottes.

Allerhelst så branchen grænsen helt skrottet, men dernæst har man lobbyet kraftigt for, at den midlertidige grænse på 75 pct. bliver gjort permanent. Især i en tid med delebiler og generelt grøn tankegang har Erik S. Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd, svært ved at fatte, at den skal sænkes:

»Man snakker om at stoppe madspild, lossepladser kaldes ikke længere bare genbrugspladser, men ressourcepladser, og man skal genbruge sit tøj. Alt det kan man godt stå og klippe snore over til, og så med den anden hånd smider man nye og virksomme biler ud blot de har fået en bule,« harcelerer han.

Artiklen fortsætter efter billedet

Hos Autobranchen Danmark er man 100 pct. på bølgelængde. Bl.a. fremhæver foreningen, at den midlertidige forhøjelse har været en gedigen succes og skabt 500 arbejdspladser og også lærlingepladser, ligesom det har betydet, at færre biler er blevet skrottet til gavn for miljøet.

»Ingen politikere vil stå på mål for det. Da man sænkede grænsen i 2010 havde man en formodning om, at det ville give et provenu på 100 mio. kr., fordi folk ville købe en ny bil, hvis den gamle blev totalskadet, men det har det overhovedet ikke gjort. Ofte køber de en tilsvarende brugt bil. Umiddelbart ville statskassen vinde på en fjernelse af grænsen pga. den jobskabelse, det ville give,« siger Lisa Sandager, kommunikationschef hos Autobranchen Danmark.

Hos Bilbranchen under DI er man af den holdning, at de ansatte på værkstederne skal lave produktivt arbejde og ikke som nu stå og billedligt talt banke i afgifter. Så der bakker man også op om resten af branchens udmeldinger, men dog med det forbehold, at man hellere burde diskutere en sænkelse af de »absurd« høje bilafgifter - det ville nemlig effektivt eliminere debatten om skrotningsgrænsen.

»Vi har samme holdning som resten af branchen, men med den nuance, at det kun er så længe, at vi har vores høje afgifter på biler. Hvis bilafgifterne var lavere, var det slet ikke nødvendigt at tale skrotningsgrænse, så kunne man lave en simpel vurdering af, om det kunne betale sig at reparere eller ej,« siger Thomas Møller Sørensen, direktør i Bilbranchen under DI.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har uanset bilbranchens indvendinger dog ikke tænkt sig at ændre på, at skrotningsgrænsen per 1. januar sænkes til 65 pct. Den midlertidigt øgede grænse bliver ikke permanent, og hans prioriteter for skattepolitikken ligger andetsteds:

»Den midlertidige reparationsgrænse på 75 pct. blev indført midlertidigt for at sætte gang i beskæftigelsen efter finanskrisen. Den økonomiske situationen i dag er en anden. Jeg har naturligvis forståelse for autobranchens og underleverandørernes interesse i at bevare grænsen. Men de finanspolitiske rammer er stramme, og vi derfor må prioritere skarpt – også i skattepolitikken. Min førsteprioritet er, at skatten på arbejdsindkomster sænkes yderligere. Det indgår også som en del af regeringsgrundlaget,« udtaler han i et skriftligt svar.