Økonomer: Efter syv år er Danmark ude af finanskrisen

Den 15. september 2008 gik Lehman Brothers, en af verdens største banker med 26.000 ansatte, konkurs. Den finansielle krise, der var begyndt i USA, spredte sig som ringe i vandet ud over hele verden og sendte de globale finansmarkeder i gulvet.

Millioner mistede deres job, boligpriserne faldt og resulterede i store værditab for de private boligejere.

På syvårsdagen for denne skelsættende efterårsdag har Danmark vristet sig fri af krisen, lyder det enstemmigt fra tre økonomer til Finans.

Den årlange krise har dog arbejdet sig godt ind i danskernes bevidsthed og har sat sit præg på forbruget.

Er Danmark ude af finanskrisen?

Ja. Vi har haft hæderlig vækst de seneste år, og der bliver skabt nye arbejdspladser i et hæderligt tempo. Arbejdsløsheden er nede på et relativt lavt niveau – ikke så lavt som før krisen, men det er måske også urimeligt at sammenligne med. Hvis man skal svare ja eller nej, synes jeg ikke, det er rimeligt at sige, at Danmark stadig er i økonomisk krise.

Hvor kan vi stadig se krisen?

Det kan være svært at skille tingene ad og se, hvad der er afløb af finanskrisen, og hvad der skyldes noget andet. Men eksempelvis har vi stadig enormt lave renter. De er ikke helt så lave, som da de var på bunden i begyndelsen af 2015, men de er stadig meget, meget lave set i historisk lys. Vi har meget lave lønstigninger både i Danmark og andre vestlige lande samt meget lave prisstigninger.

Omvendt har vi rekordhøje aktiekurser, der påvirker de fleste danskere gennem f.eks. pensionsopsparinger. De er godt nok faldet lidt, men set over et længere perspektiv ligger de tæt på rekordhøje niveauer.

Hvad har vi lært?

At gode tider ikke varer ved i al uendelighed. Det er ikke atomfysik, men det er måske en stor del af forklaringen på, at mange troede, man kunne gå på vandet i årene før krisen og dermed fik opbygget bobler. Der er mange almindelige forbrugere, der er blevet mere forsigtige med at bruge og låne penge. Spørgsmålet er, hvor længe hukommelsen holder. Der er ikke nogen grund til at tro, at vi har lært noget af krisen forstået på den måde, at vi har lært så meget, at der ikke kommer nye kriser. Det ville være naivt at sætte næsen op efter.

Myndighederne har forsøgt at lovfeste nogle ting for at undgå at opbygge bobler f.eks. ved at lægge internationale rammer for, hvad det kræver at drive bankvirksomhed. Risikoen er, at man kommer helt over i den anden grøft, hvor det bliver umuligt at låne penge, så der slet ikke er dynamik.

Er Danmark ude af finanskrisen?

Ja.

Hvor kan vi stadig se krisen?

På dele af boligmarkedet - særligt i yderkantsområderne - er mange boligejere stadig i den situation, at de er teknisk insolvente efter det massive prisfald, der ramte i årene efter Lehman Brothers krak.

Man kan også se, at vi stadig er i en situation, hvor mange danskere har meget høj gæld i forhold til deres formue. Det hænger sammen med, at man i årene op til finanskrisen levede over evne, bl.a. ved at belåne friværdien i huset til forbrug. Den gæld bærer vi stadig rundt på. Selvom krisen er slut, er der ikke dømt et bragende og buldrende opsving. Det er et meget svagt opsving, for mange danskere har stadig øje for at nedbringe gæld og spare op frem for bare at forbruge.

Hvad har vi lært?

Mere snusfornuft og mere forsigtighed. Jeg tror, at der har indfundet sig en generel opfattelse hos både den almindelige dansker og de mere professionelle investorer, om at træerne ikke vokser ind i himlen, og at man skal udvise en vis forsigtighed i forhold til, hvordan man værdifastsætter bolig og andre aktiver.

Man kan jo se den seneste debat om boligmarkedet, herunder i særdeleshed ejerlejligheder i København. De høje priser på ejerlejligheder har givet anledning til mange bekymrede debatter og en løftet pegefinger fra en lang række aktører som f.eks. Nationalbanken. Man kan altid diskutere, om man svinger pegefingeren lidt for ivrigt i forhold til udviklingen.

Er Danmark ude af finanskrisen?

Mere ja end nej. Aktiemarkedet er ude af finanskrisen, men økonomien har ikke helt vristet sig fri. Jeg mener stadig, at vi kan mærke efterveerne.

Hvor kan vi stadig se krisen?

Centralbankerne forsøger at gøre penge gratis og forsøger i princippet at få prisudviklingen til at genopstå, så vi kan komme tættere på den inflationsmålsætning på to pct., man gerne vil nå. Hvis der er et sted, hvor man har haft svært ved at lægge finanskrisen bag sig, så har det været at fjerne det deflationære tryk.

Vores eksport kører rigtig fint, og vi har et kæmpestort betalingsbalanceoverskud på seks-syv pct. af vores bruttonationalprodukt. Vi eksporterer mere end 100 mia. kr. mere, end vi importerer. Men det danske privatforbrug er aldrig rigtig kommet op i gear. Det er det økonomiske element, som gør, at Danmark ikke har kunnet vriste sig fri af vækstraten på en til halvanden pct. Det, tror jeg, har noget at gøre med, at gælden for boligejerne fortsat er meget stor.

Bankerne er jo stadig ikke vilde efter til at låne ud til privatfinansieret gæld i efterkrisetiden.

Hvad har vi lært?

Historisk kan man se, at investorer aldrig har lært så meget af kriser. Men jeg tror, vi er blevet klogere på os selv, og hvad vi har brug for. Jeg tror trods alt, at vi i lidt større omfang spørger os selv, om vi har brug for den iPhone 5S, der kommer efter iPhone 5.

Jeg tror, at politikerne gerne ser, at vi får mere gang i væksten og privatforbruget, men jeg ser ikke, at det vil ændre sig markant på kort sigt - inden for de næste et til to år. Omvendt har vi har en sidste holdbarhedsdato på, hvor længe vi kan huske finanskrisens synder. Der vil vokse en generation op, der primært har oplevet krisen gennem deres forældre.