Fortsæt til indhold

Råvarekrise er guf for dansk økonomi

De omfattende prisfald på verdens vigtigste råvarer er et rygstød til dansk og europæisk økonomi, fordi der bliver flere penge til privatforbrug.

Råvarepriserne er generelt faldet over en bred kam og ligger underdrejet på 2008-niveau. Spørgsmålet er, om nedturen er så stærk, at det kan trække tæppet under den amerikanske økonomi, der på lange stræk klarer sig godt.
Økonomi

Mens råvareselskaber og råvareeksporterende lande vånder sig over tabte indtægter i milliardklassen, så er de store prisfald på olie, metaller og andre råvarer en kærkommen hjælp til økonomierne i Europa, herunder Danmark.

Olien er som det vil være mange kendt halveret på kort tid, og også priserne på eksempelvis kul, zink, jernmalm, og kobber har været udsat for prisfald, hvis lige man skal flere år tilbage for at finde. Priserne er især faldet, fordi Kinas hidsige væksttempo er løjet af. Konsekvenserne af det er umiddelbart, at råvareimporterende lande som Danmark har stor gavn af prisfaldet.

»Os, der importerer råvarer og olie, bliver bare rigere, men en lav oliepris er ikke sjov, hvis man er nordmand og endnu værre, hvis man er russer,« siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI.

»At råvarepriserne falder, gavner både vores eksport og privatforbrug. Det har den indvirkning, at reallønnen faktisk stiger, selv om lønstigningstakten er under 2 pct.,« fortsætter han.

En lav oliepris er ikke sjov, hvis man er nordmand og endnu værre, hvis man er russer.
Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI

Morten Kongshaug, porteføljemanagaer i Industriens Pension, peger på, at det dramatiske dyk i verdens råvarepriser har vidt forskellige konsekvenser alt efter, hvor man befinder sig.

»Det er inden for sundhed og forbrugssektorerne, at man finder al den købekraft, der gør, at vi ikke går i recession. Prisfaldene giver os mere købekraft, og den positive deflationshistorie ser vi i Europa, hvor vi får mere værdi, mens den negative er i de råvareafhængige emerging markets,« siger han.

Samme vurdering har Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker i Danske Bank. Han fremhæver, at situationen på råvaremarkederne i den grad berettiger til at få hæftet en krisebetegnelse på sig, men af gode grunde mest, hvis ens eksistens er hængt op på at leve af de faldende råvarer.

»Der er krise i den forstand, at priserne er meget lave, og lever man af råvarer, er der i hvert fald krise på producentsiden, og det gælder både olie, korn og metallerne. Men for forbrugerne er det jo godt,« siger han.

Der er krise i den forstand, at priserne er meget lave, og lever man af råvarer, er der i hvert fald krise på producentsiden, og det gælder både olie, korn og metallerne.
Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker i Danske Bank

Hvor voldsom prisudviklingen har været, er cement- og mineralkoncernen FLSmidth et vidnesbyrd om. FLS’ kunder er de store mineselskaber, som i den grad har fået smæk, som smitter af på det danske selskab.

»Udviklingen sker på tværs af alle råvarer: Kobber, jernmalm, kul, og det er alt, der rammer os,« fortæller FLSmidths finansdirektør Lars Vestergaard.

DI’s Klaus Rasmussen peger på, at prisfaldet er til stor gavn for de fleste lande i Europa, fordi broderparten importerer frem for at eksportere. Det gælder Danmark, men også Sverige og de fleste andre EU-lande, som er dem, vi handler mest med.

»De tiltagende væksttal i EU er kommet, fordi forbruget stiger på grund af de stigende reallønninger og fordi der samtidig er svag euro. Bedre får vi det ikke, og større stimulans får vi ikke. Alt det gavner, og nu lysner det betragteligt,« lyder hans vurdering.

Artiklens emner
Verdenshandel