Danmark/økonomer: Nationalbanken holder renten i ro
Danmarks Nationalbank vil næppe følge i hælene på Den Europæiske Centralbank, der torsdag har sænket indlånsrenten, hvilket gør det dyrere for bankerne i eurozonen at sætte penge ind.
Det vurderer flere økonomer, efter at Den Europæiske Centralbank torsdag eftermiddag har sænket indlånsrenten til minus 0,30 pct. fra minus 0,20 pct.
- Normalt udløser rentenedsættelser fra ECB også nedsættelser fra Danmarks Nationalbank. Men den danske rente er allerede minus 0,75 pct., og Nationalbanken lader til at vurdere, at det vil have for mange…


