Brasilien ramt af værste recession i 25 år
Det brasilianske bruttonationalprodukt, BNP, skrumpede 3,8 pct. i 2015
Det sender det tidligere vækstland på vej mod den værste recession, siden landets myndigheder begyndte at føre officiel statistik med udviklingen.
Det skriver Financial Times.
Latinamerikas største økonomi, der engang var investordarling med en vækst på 7,6 pct. i 2010, er blevet ramt hårdt af en perfekt storm med kollapsede investeringer, lavere råvarepriser og begrænset offentligt forbrug.
Tilbagefaldet vil putte den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, der i forvejen er ramt af angreb i kongressen og en vidtrækkende efterforskning af korruption i det statsejede olieselskab Petrobras, under yderligere massivt pres.
Økonomer giver præsidentens politik en del af skylden for den svage økonomi. En del af dem har blandt andet peget på, at statsintervention i vigtige industrier med implementering af priskontrol og en opfordring til aggressivt udlån fra statsejede banker ikke har været med til at gøre situationen bedre.
Rousseff har forsøgt med en udnævnelse af en kendt hård finansmand Joaquim Levy som finansminister, men han trak sig fra posten i december efter flere nedgraderinger af den brasilianske økonomi fra internationale kreditvurderingsbureauer.
Økonomerne er nu bekymret for at landets evne til at takle budgetproblemer, der skyldes lavere skatteindtægter på grund af den lavere vækst og højere udgifter fra gigantiske offentlige lønninger og pensioner.
Ritzau Finans