Nye milliardlån redder Grækenland fra bankerot - men er det overhovedet nok?
Nødhjælpspakke til Grækenland løser ikke landets enorme gældsproblemer, ifølge økonom. Usikkerheden om et exit fra euroen kan blusse op.
Grækenland er endnu engang blevet reddet fra en statsbankerot af de øvrige eurolande.
Seks år efter at den første økonomiske hjælpepakke blev sendt til Grækenland, har eurozonen og Den Internationale Valutafond (IMF) valgt at låne den græske regering yderligere 10,3 mia. euro - 76,6 mia. kr.
Dermed kan Grækenland fortsat betale sine løbende udgifter - og har råd til at aflønne sine offentligt ansatte.
Men nødhjælpspakken løser langtfra landets enorme gældsproblemer, siger cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. Han peger på, at den græske statsgæld stadig er på over 300 mia. euro, 2.230 mia. kr.
Det svarer til 180 pct. af landets bruttonationalprodukt, BNP.
»Med så stor en gæld er det højst tvivlsomt, om grækerne kan betale det hele tilbage,« konstaterer Jacob Graven.
Et andet problem er, at den græske økonomi lider. Efter et dyk på over 25 pct. i perioden 2008-12 har den græske økonomi nærmest stået stille. Det gør det umuligt for Grækenland at vokse sig ud af gældsproblemerne og fører samtidig til høj arbejdsløshed.
I dag står hver fjerde græker uden arbejde.
»Grundlæggende har den græske regering behov for at låne penge af de andre eurolande, fordi den ikke som andre regeringer kan låne penge af investorer ved at udstede statsobligationer,« forklarer Jacob Graven.
Investorerne tør ikke købe græske statsobligationer, fordi de er bange for, at de ikke får alle deres penge tilbage – altså at Grækenland går statsbankerot.
Derfor kræver investorerne så høje renter for at låne penge ud til Grækenland, at det bliver for dyrt for den græske regering at låne penge på den måde.
Den 10-årige græske statsobligationsrente ligger i dag på omkring 7,15 pct. Til sammenligning er den danske rente på samme type statsobligation under 0,5 pct.
De mange milliarder, som Grækenland nu får tilsendt, er en del af den lånepakke på 86 mia. euro, som blev vedtaget i sommer.
Grækenland har skullet leve op til en række krav for at få udbetalt de næste rater af lånet, men har ikke kunnet overbevise sine långivere om dette - før nu.
I forbindelse med det nye lån er det aftalt, at parterne i 2018 skal se på, om Grækenland skal have omlagt en del af gælden. Eksempelvis har det været på tale at forlænge løbetiden for lånene, sænke renten en smule og give mulighed for længere afdragsfri perioder.
Aftalen ændrer dog ikke på, at den økonomiske politik i Grækenland i de kommende årtier skal være »ekstremt stram« for at sikre så store offentlige overskud, som de andre eurolande kræver. Det vurderer Jacob Graven.
»Det kan trække krisen i græsk økonomi i langdrag, så den folkelige og politiske opbakning i Grækenland til at følge det EU-dikterede spare- og reformspor forsvinder. Dermed kan usikkerheden om Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet risikere at blusse op igen i de kommende år,« siger cheføkonomen.
