Økonomi

Topøkonomer i 2025-kritik til Løkke: Resultater fra tidligere reformer er langtfra sikre endnu

Mens regeringen har travlt med at se 10 år frem i sin kommende 2025-plan, advarer flere fremtrædende økonomer om, at man ikke skal tage resultaterne for de allerede vedtage reformer for sikre.

Artiklens øverste billede
Professor Torben M. Andersen advarer regeringen mod at tage resultaterne fra tidligere reformer for givne. Foto: Joachim Ladefoged.

To tidligere overvismænd advarer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen mod at bygge luftkasteller i sin kommende 2025-plan. Det er nemlig slet ikke sikkert, at de mange reformer de seneste 10 år vil give de resultater, som man i dag tager for givet.

Derfor er der fare for, at de offentlige finanser skrider, hvis man farer blindt derudad, advarer Torben M. Andersen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

»Vi skal fastholde og få de reformer, der er gennemført, til at fungere. Det er utroligt vigtigt. Det er en ting, som nemt bliver underprioriteret, for det er sjovere at smide nye ting på banen,« siger Torben M. Andersen.

»Der er en risiko for, at disse reformer ikke leverer de effekter, som er forudsat. Det kan få fundamentet under økonomien til at vakle,« fortsætter han.

Den kommende 2025-plan hviler på et fundament af allerede besluttede reformer, som dagpengereformen fra 2010, der forkortede dagpengeperioden, tilbagetrækningsreformen fra 2011, der udvandede efterlønnen, og reformer af bl.a. førtidspension og kontanthjælp i 2012 og 2013.

Reformerne er ifølge Finansministeriet på sporet og vil skaffe op mod 90.000 af de i alt 150.000 nye arbejdspladser frem mod 2020, der allerede regnes ind i den offentlige økonomi.

De mange nye fremtidige skattebetalere har gjort de offentlige finanser mere end holdbare og giver ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen regeringen mulighed for at give store skattelettelser.

Men det er ifølge Torben M. Andersen slet ikke sikkert, at reformerne af f.eks. kontanthjælp og førtidspension vil virke efter hensigten, eller at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, som det i dag forudsættes i beregningerne.

De to tidligere overvismænd advarede sammen med kollegaen Peter Birch Sørensen forleden også regeringen mod at give køb på budgetloven fra 2012 i jagten på penge til skattelettelser.

»Vi har gennemført mange store reformer, som har forbedret økonomien. Nogle gange ligger der en udfordring i at fastholde det, man har lavet,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Jeg ser en stor udfordring i at fastholde den finanspolitiske disciplin, vi har bygget op. Det er superfristende at bryde den ned, fordi det giver mange dejlige penge at dele ud,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.