Økonomi

Verdens mægtigste nationer ville redde verdensøkonomien; nu flopper deres vækstmedicin

G20-landene blev i 2014 enige om at sparke liv i investeringer og vækst. Det ser indtil videre ud til at være et flop.

Artiklens øverste billede
Her forhandler G20 statslederne i Brisbane. Jason Reed

To år efter at statscheferne i G20-samarbejdet blev enige om at sparke gang i verdensøkonomien, hænger væksten stadig i bremsen.

Når lederne mødes igen i Hangzhou i Kina på søndag, vil det ifølge bl.a. Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, være med erkendelsen af, at man dengang undervurderede en række faldgruber. Det fejlslagne forsøg på at ruske liv i økonomien holder virksomhederne tilbage og gør finansmarkederne usikre, vurderer han.

»Investeringerne ligger alle steder langt under, hvad man havde forventet, og så er eksporten og verdenshandlen løbet ind i nogle store problemer. Det havde man nok ikke regnet med, da man sad der,« siger Helge Pedersen.

På deres topmøde i Brisbane i november 2014 enedes G20-landene, der bl.a. tæller Kina, USA, Tyskland og Japan, om at løfte det globale bruttonationalprodukt med 2 pct. ud over det forventede frem mod 2018. Det svarede til at lægge en økonomi på størrelse med Canada oven i væksten.

I fjor skuffede verdensøkonomien og voksede kun en smule over 3 pct., det laveste siden bunden af finanskrisen. I år skønner bl.a. den amerikanske storbank Citigroup, at væksten kan blive endnu lavere. Skal man opfylde målsætningen fra Brisbane, skal der nu lægges, hvad der omtrent svarer til to gange Canada's økonomi, til væksten.

Det skulle bl.a. gøres ved at igangsætte enorme investeringer i infrastruktur. EU søsatte året efter den såkaldte Juncker-plan, der inden udgangen af 2018 skal finansiere investeringer for omtrent 2.400 mia. kr.

Selvom Juncker-planen er på sporet, skuffede væksten i Europa sidste år, og verdenshandlen er stagneret. Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterede før sommerferien sin prognose for den globale økonomi næste år.

Herhjemme kan man også mærke, at udsigten til global vækst trækker ud. I regeringens nye 2025-plan forudser man en gennemsnitlig vækst på 1,8 pct. om året. I forgængeren, 2020-planen fra 2012, lå vækstskønnet på 2,25 pct. om året fra 2014 til 2020.

»Fremtiden ser ikke mere så lys ud, som den gjorde for fem år siden. Da troede man, at væksten snart fik fart igen. Det stoler de færreste på i dag,« siger Philipp Schrøder, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.