Ekspert: Brian Mikkelsen er for nonchalant omkring boligmarkedet i København og Aarhus
Regeringen springer over, hvor gærdet er lavest, når den vælger kun at ''anmode'' institutterne om at begrænse risikable udlån i København og Aarhus, mener ekspert.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) tager for let på opgaven, når han anmoder landets realkreditinstitutter om at begrænse de mest risikable udlån i København og Aarhus. Det mener Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka.
Institutterne kan for det første nemt omgå en anmodning, vurderer han. Dertil kommer ideen fra Det Systemiske Risikoråd, som…


