Økonomi

Økonomer: Regeringens jobvåben til de lavtlønnede er dyrt og ineffektivt

9 ud af 10 af de personer, som regeringen siger får for lidt ud af at arbejde, er ifølge regeringens egne tal allerede i job. Derfor er de bebudede skattelettelser for 5 mia. kr. en dyr og ineffektiv måde at bruge penge på, mener økonomer.

Artiklens øverste billede
Regeringen præsenterer sit skatteudspil, Jobreform II på et pressemøde i Finansministeriet. Udspillet blev præsenteret af finansminister Kristian Jensen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V). Foto: Jacob Ehrbahn

Langt hovedparten af de 21.200 danskere, som ifølge regeringens nye skatteudspil skal have mere ud af at tage et arbejde, er allerede i beskæftigelse. Det bekræfter Økonomi- og Indenrigsministeriet over for Finans.

Ifølge tal fra ministeriet har ca. 11.000 af de 21.200 danskere, som forslaget retter sig imod, allerede et fuldtidsjob, mens yderligere 8.000 personer har et deltidsjob. 1.800 er ledige, mens 400 er på efterløn.

Dermed tegner regeringens udspil om et nyt jobfradrag sig ikke kun til at blive dyrt og ineffektivt, det har også en direkte negativ effekt på arbejdsudbuddet, hvis det vedtages, lyder det samstemmende fra flere økonomer.

»Det nye jobfradrag er vel nok det mest ineffektive skatteinstrument, jeg nogensinde har set. Man anvender 4,8 mia. kr. på et jobfradrag, der reducerer beskæftigelsen med 1.500 personer. Det er ren Ebberød Bank, og det reducerer længden på opsvinget,« siger cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen.

Og Cepos-økonomens syn på de 19.000 står ikke alene.

»Det høje antal af personer, der er allerede er i beskæftigelse, er både nyt og overraskende for mig. Men når graden af beskæftigede allerede er så høj, må man tvivle på, om dette forslag kommer til at øge arbejdsudbuddet nævneværdigt. Det virker som et ret svagt instrument,« siger Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, peger på lavere overførselsindkomster som »den billigste måde« til at få nogle beskæftigelsesgevinster. Om regeringens forslag siger han:

»Forslaget er en relativ dyr måde at øge beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe af lavtlønnede personer.«

Da regeringen i sidste uge præsenterede sit skatteudspil, lød det bl.a. fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor skal jobfradraget skabe større forskel på mindst 2.000 kr. om måneden på »at bevæge sig fra at være på passiv, offentlig forsørgelse til at blive selvforsørgende og få et arbejde«.

»Der skal naturligvis være en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Jeg forstår helt ærligt godt, hvis det kan være lidt svært at hanke op i sig selv, hvis man ikke bliver belønnet for det,« sagde ministeren.

Ifølge Mads Lundby Hansen giver skatteministerens udmeldinger et skævt billede af reformen.  

»Måske har økonomerne i Finansministeriet glemt at informere Karsten Lauritzen om, at kun halvdelen af de 21.000 er uden for fuldtidsbeskæftigelse,« siger Mads Lundby Hansen.

Skatteminister Karsten Lauritzen indrømmer, at tallenes størrelse kommer bag på ham.

»Jeg er overrasket over, hvor stor en andel af tallet det er. Men det bekræfter mig kun i, at det er det rigtige at sænke skatten målrettet i bunden for denne gruppe,« siger han.

Økonomerne siger, at det er et dyrt og ineffektivt instrument, når så mange allerede er i beskæftigelse. Hvad er din kommentar til det?

»Det er fagøkonomisk rigtigt. Men ud fra en rimelighedsbetragtning, synes jeg ikke, at man kan være andet bekendt end at belønne folk, der arbejder. Vi skal skabe et samfund, hvor der er incitament til at bevæge sig fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Så rimelighedsargumentet trumfer 10-dobbelt den fagøkonomiske snak om, hvad der giver den største beskæftigelsesmæssige effekt.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.