Podcast
0

TDC til salg, kontroversielle lønpakker til topchefer og tumult på aktiemarkedet

Det var panik på aktiemarkedet i starten af ugen, og bitcoin faldt også til jorden som en sten. Illusionen om kryptovalutaer som guld 2.0 synes smadret.

Du kan nu hente alle afsnit direkte i iTunes.

Dagbladet Børsen afslørede onsdag, at en dansk-australsk investorgruppe har lagt et bud på teleselskabet TDC. Konsortiet med bl.a. ATP og kapitalfonden Macquarie byder omkring 39 mia. kr., en god bid over markedsværdien. TDCs bestyrelse har blankt afvist. Det hemmelige opkøbsforsøg kommer ugen efter, at TDC-chef Pernille Erenbjerg annoncerede et milliardopkøb af svenske MTG. Hvordan ser topchefens troværdighed ud nu?

Bonusser og lønpakker på langt over 100 mio. kr. er blevet dagligdag blandt topchefer i de børsnoterede selskaber. Det har fået pensionsgiganten ATP til at melde ud, at »loftet er nået« for topchefernes lønhop. Men hvornår kommer vi til at se handling bag de ord? Og hvor meget fylder debatten om ulighed ude i markedet?

Det amerikanske Dow Jones-indeks tog et rekordstort dyk på 1.175 point mandag - et fald på 4,6 pct. De danske aktier fulgte efter med fald tirsdag, og markedet virker groggy. Hvor nervøse skal investorerne være? Er det er forvarsel om en forestående finanskrise eller bare et blip på kurven?

I studiet: Debatredaktør Magnus Barsøe, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm-Hansen.

Lyt til alle Finans' podcasts her:

BRANCHENYT
Læs også