Arla i krise, storkonflikt og Danske Banks mistænkelige pengemaskine
Hvidvaskskandalen i Danmarks største bank er efterhånden så alvorlig og har varet så længe, at Danske Bank næppe kommer videre, indtil de leverer et offer, lyder vurderingen i studiet
Du kan nu hente alle afsnit direkte i iTunes.
(00:35) Fire milliarder kroner. Så meget er de danske mælkeproducenter gået glip af de seneste år, fordi mejerigiganten Arla halser efter konkurrenterne. Derfor får mælkebønderne en lavere pris per liter mælk. Det er i forvejen en branche, der vakler under høj gæld og lav indtjening. Hvor alvorlig er krisen i Arla, landbruget og for deres kreditorer - bankerne?
(06:35) Risikoen for en storkonflikt vokser. Der er endnu ikke landet en aftale, og intet tyder på, at parterne er blevet bedre vennner. Tværtimod. Kommentator, Anders Heide Mortensen, hæver sandsynligheden for en konflikt med et par procentpoint. Vi står altså nu med en helt reel risiko for en lockout, som ifølge tænketanken Kraka vil koste samfundet 1 milliard kroner om dagen i tabt velstand.
(10:20) »Der må snart komme et offer. Ellers får Danske Bank aldrig lukket den sag.« Sådan lyder dommen i studiet, efter at Berlingske har nye afsløringer i den alvorlige hvidvasksag i miliardklassen. Det viser sig nemlig nu, at afdelingen i Estland var en ren pengemaskine, og den altoverskyggende del af indtjeningen kom fra de mistænkelige udenlandske kunder.
I studiet kommentator Anders Heide Mortensen og virksomhedsredaktør Søren Linding. Vært: Debatredaktør Magnus Barsøe.
Lyt til Bundlinjen her:

