Fortsæt til indhold

Dansk erhvervslivs mest pressede mand, Falck og opsplitning i Dansk Industri

Der er krisetegn både hos A.P. Møller Mærsk og hos interesseorganisationen, Dansk Industri, hvor fire af dansk erhvervslivs største virksomheder smækker med døren.

Podcast

Hent alle afsnit af Bundlinjen direkte i iTunes.

(00:35) »Han er en af dansk erhvervslivs mest pressede mænd«. Sådan lyder dommen over Søren Skou i Mærsk fra Finans’ chefredaktør, Steen Rosenbak, efter at finansdirektøren på Esplanaden fik sparket tirsdag morgen. Spørgsmålene rejser sig omkring Mærsks forvandling, som er blevet kaldt den største transformation i dansk erhvervslivs historie. Invetorerne tvivler. Og nu er der kun Søren Skou tilbage til at tage ansvaret.

(07:00) 570 mand. Så mange ansatte hos Falck kan forvente en fyreseddel de kommende dage. Direktør Jakob Riis skærer ind til benet og outsourcer en del af ambulanceforretningen i sit forsøg på at få Falck tilbage til sorte tal. De ansatte kan nok vente mere af samme skuffe, lyder vurderingen.

(13:40) »Et enormt prestigetab for Dansk Industri«. I mandags smækkede Grundfos, Danfoss, Velux og Rockwool med døren i Dansk Industri. De fire vil lave en parallel interesseorganisation, fordi DI har stirret sig ”blinde på grøn energi”, lød det. Der er ny virkelighed for DI både på Christiansborg og i erhvervslivet. Og DI ser ud til at famle en smule i mørket efter kontakten.

I studiet kommentator Anders Heide Mortensen og Finans' chefredaktør Steen Rosenbak. Vært: Debatredaktør Magnus Barsøe.

Lyt til Bundlinjen her:

Artiklens emner
A.P. Møller - Mærsk
Falck