Jakob Martini fra COP29-topmøde: Optimismen bliver ikke større af, at et oliediktatur er vært
BAKU, ASERBAJDSJAN - Der er liv og leben overalt i det store kongrescenter i Baku, hovedstaden i Aserbajdsjan, fortæller klimaredaktør på Finans, Jakob Martini.
Der er dog længere mellem smilene og optimismen. For selvom store dele af verdens lande er enige om at møde op til årets klimatopmøde COP29.
Og selvom alle eksperter er enige om at det haster voldsomt med at få gennemført tiltag, der kan begrænse verdens udledning af CO2.
Så er enigheden blandt deltagere langt mere begrænset, når det kommer til at finde løsninger - og ikke mindst penge, der kan sætte fart i udviklingen og ikke mindst afviklingen af CO2-udledningen.
En af de store udfordringer ved dette års COP-møde i Baku er - værten selv.
Aserbajdsjan er ud over at være et topstyret diktatur også en jernfast tilhænger af olie, da staten, der ligger nord for Mellemøsten og grænser op til det Kaspiske Hav, er meget olierig og beror en stor del af sin økonomi på olieindtægter.
Landet har dermed ingen eller meget få incitamenter til at få lavet en ambitiøs klimaaftale, og det kan meget hurtigt få en afsmittende effekt på resultatet, vurderer Jakob Martini fra Baku.
Derudover er klima lige pt. ikke noget, der fylder voldsomt på den internationale agenda - men der er dog også lyspunkter.
Hør i denne rapport fra Baku, hvorfor optimismen er lille, hvor meget der er på spil, og hvad der for Jakob Martini har været mest overraskende at opleve efter de første timer ved klimatopmødet.

