Fortsæt til indhold

Podcasten Bestyrelsestoppen er tilbage med ny sæson

Finans' podcast Bestyrelsestoppen inviterer endnu engang lytterne med ind i bestyrelseslokalet, hvor nogle af Danmarks mest indflydelsesrige ledere deler indsigter og erfaringer om bestyrelsesarbejdet og de udfordringer, de støder ind i.

Søren Linding er erhvervskommentator og redaktør på Finans. I sæson 2 af Bestyrelsestoppen møder man bl.a. Merete Eldrup og Tue Mantoni. Foto: Casper Dalhoff, Gregers Tycho, Thomas Lekfeldt.
Bestyrelsestoppen

Moderne bestyrelsesarbejde er en kunstart, der kræver både skarpe strategiske evner og dyb menneskelig forståelse.

Det illustrerede første sæson af podcastserien Bestyrelsestoppen, hvor erhvervskommentator Søren Linding talte med blandt andet Lars Rasmussen, Sanna Suvanto-Harsaae og Anne Louise Eberhard.

Der var rigtig mange, der lyttede med, og derfor er Finans nu tilbage med sæson II, der kommer stærkt fra start i første afsnit, hvor Henrik Poulsen, bestyrelsesformand i Carlsberg og næstformand i Novo Nordisk, taler om bestyrelsens håndtering af de geopolitiske rystelser, vi alle berøres af i disse dage.

Lyt til første afsnit af sæson II af Bestyrelsestoppen her

Artiklens emner
Carlsberg
Henrik Poulsen