Har Danmarks mest magtfulde topchef ødelagt sit eftermæle?
Ugens panel består af seniorrådgiver Jens Klarskov, direktør Joachim Sperling og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(01:00) Kan vi lægge krisesnakken i graven nu?
Danmarks Nationalbank har taget de pessimistiske briller af og ser nu en voksende økonomi og stigende boligpriser de kommende år. Tør vi lægge krisesnakken i graven?
(15:20) Forbrugerombudsmanden går i krig med bankerne
Var det i orden at opkræve negative renter af bankkunderne? Det skal domstolene nu tage stilling til, efter at Forbrugerombudsmanden har stævnet Jyske Bank i en opsigtsvækkende sag, der kan få stor betydning for alle banker herhjemme.
(26:50) Ødelægger Torben Möger sit eftermæle?
Torben Möger Pedersen har spillet en afgørende rolle i samfundsudviklingen de seneste årtier og er kåret til en af de mest magtfulde topchefer i Danmark. Nu har det skabt stor forargelse, at Torben Möger får 29 mio. kr. med i en fratrædelsesaftale fra Pensiondanmark. Smadrer han sit eftermæle?
(40:50) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Seniorrådgiver i Rud Pedersen Jens Klarskov, direktør i Axcelfuture Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, finansredaktør Claus Iversen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard.

