Skal man have 5,6 mio. kr. i månedsløn for at være motiveret?
Lønninger i toppen af dansk erhvervsliv er igen til deba, efter en statistik viser at gennemsnitsdirektøren tjener fem gange mindre i årsløn end Novos topchef gør - om måneden.
Skal man virkelig tjene omkring 5,6 mio. kr. om måneden for at være motiveret for sit job?
Debatten er nok engang aktuel efter, at en ny lønstatistik viser, at landets chefer og ledere nok har fået pæne stigninger i lønposen, men at der også er langt op til toppen, hvor DSV’s afgående topchef Jens Bjørn Andersen med performanceløn og aftrædelsesbonus får 95,2 mio. kr.
Og også Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen lå godt til. Med en lønstigining på 13 pct. tjente han 68, 2 mio. kr. sidste år. Dermed tjente han næsten fem gange mere om måneden end gennemsnits direktør i en privat virksomhed herhjemme tjener om året.
»Hvis du har en bestyrelse, der siger til dig, vi vil gerne dig 36 mio. kr. i løn. Så ville det være virkelig mærkeligt, hvis du så siger, det er ikke i overensstemmelse med dansk kultur, så jeg vil egentlig hellere have 5 mio. kr. - lad nu bestyrelserne bestemme tage deres kloge eller dumme valg, så må forbrugerne vælge, om de vil købe deres produkter,« siger Jens Klarskov i podcasten Bundlinjens panel.
Her lyder det fra en af podcastens andre deltagere:
»Man har kun en måde, man kan belønne en topleder på, og det er penge. I alle andre mulige menneskelige relationer og ansættelsesforhold kan man belønne på andre måder med ferie eller gode handlinger. Men lederen kan kun belønnes med penge,« konkluderer Anders Heide Mortensen i ugens epiosde.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(01:45) Skal ældre gå ned i løn, hvis deres markedsværdi falder?
(21:09) Skal man have en månedsløn på 5,6 mio. kr. for at være motiveret?
(31:07) Billige elbiler - kan der blive for meget konkurrence?
(38:55) Kåring af ugens optur og nedtur
I studiet: Seniorrådgiver i Rud Pedersen, Jens Klarskov, Bestyrelsesformand i Hofor Susanne Juhl samt erhvervskommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen. Vært: Mads Ring.
Teknik: Kasper Søegaard.

